Socialforsikring, socialt sikringssystem baseret på, at hele eller dele af befolkningen har pligt til at være medlem af et socialforsikringsselskab. Socialforsikringens ydelser er fastlagt ved lov og ikke som ved privatforsikringen ved individuelle kontrakter mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren. Ydelserne finansieres gennem bidrag fra de forsikrede og/eller deres arbejdsgivere (se sociale bidrag).

Internationalt set er socialforsikring den mest anvendte offentlige sociale sikringstype, hyppigst i form af lønmodtagerforsikringer. Forsikringerne dækker typisk alderspension og invalidepension, arbejdsskader, dagpenge og lægebehandling under sygdom samt arbejdsløshed.

Socialforsikring fremkom først i Tyskland, hvor Otto von Bismarck i 1880'erne gennemførte en række socialforsikringslove vedrørende ulykkesforsikring, sygeforsikring, pensionsforsikring og senere også invalideforsikring og arbejdsløshedsforsikring. 1890-1920 blev disse love mere eller mindre kopieret i andre europæiske lande, dog ikke i Skandinavien og Storbritannien.

I Danmark er arbejdsløshedsdagpenge et socialforsikringssystem, ligesom arbejdsmarkedspensioner kan karakteriseres som sådan. De offentlige sociale ydelser i Danmark er typisk universalistiske hvor tildeling ikke er afhængig af, at have en forsikring, men at opfylde kriterierne for den specifikke ydelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig