Et catch all-parti er en partitype, hvis karakteristika blev formuleret af den tyske politolog Otto Kirchheimer (1905-1965) i en artikel, som blev publiceret i 1966.

Faktaboks

Etymologi
Begrebet catch all kommer af engelsk catch 'grib' og all 'alt, alle'.

Han mente, at det traditionelle masseparti er under omformning hen imod et catch all-parti, hvis væsentligste kendetegn er, at det appellerer til hele vælgerkorpset som sådan og ikke kun til bestemte vælgergrupper (heraf navnet), at det kraftigt nedprioriterer betydningen af at have en klar og entydig ideologisk profil, at det styrker ledelsens indflydelse i og kontrol over partiet, at det reducerer medlemmernes betydning og indflydelse, og at det lægger øget vægt på at have gode kontakter til forskellige interesseorganisationer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig