Et partiprogram er det officielle dokument, hvori et politisk parti har nedfældet sin samfundsforståelse og sin vision for samfundsudviklingen.

Der findes forskellige typer af partiprogrammer:

  • Principprogrammet, oftest holdt i generelle vendinger, indeholder den langsigtede politiske målsætning og de ideale løsninger på samfundsproblemerne.
  • Arbejdsprogrammet angiver med udgangspunkt i principprogrammet partiets holdning til de mere kortsigtede samfundsspørgsmål og er formuleret mere konkret og præcist.
  • Valgprogrammet har et klart agitatorisk formål og et lejlighedsbestemt indhold. Endelig er der de mere dagsaktuelle erklæringer, formuleret og vedtaget af partiets kompetente organer, fx kongres-, landsmøde- og hovedbestyrelsesudtalelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig