Adoption og Samfund, dansk landsforening for adoptanter, stiftet i 1977 for at varetage adoptivforældres og adoptivbørns interesser. Arbejdet udføres af frivillig arbejdskraft og består i at informere og arrangere kurser og sammenkomster for adoptivforældre m.v. Foreningen udgiver et tidsskrift og andet informationsmateriale.