Børnehjælpsdagen, hjælpeinstitution, stiftet i 1904 af kommunelæge Johan Carlsen. Institutionens formål er at indsamle midler til humanitært arbejde blandt børn og unge i Danmark. Det sker bl.a. ved salg af de landsdækkende Lillebror Lotteriet og Julelotteriet samt med Børnehjælpsdagens Kræmmermarked på Bellahøj i København, hvor de deltagende organisationer, bl.a. spejderorganisationer, får del i overskuddet.