Finland - sociale forhold

Finland har et fintmasket socialt sikkerhedssystem, som er præget af den såkaldte nordiske model. Adgangen til ydelserne er for hovedpartens vedkommende åben for alle, og ansvaret for at producere og finansiere disse ydelser påhviler det offentlige. Administrationen ligger dels i centrale styrelser, dels i kommunerne. Halvdelen af de sociale udgifter betales over de almindelige skatter, mens den anden halvdel betales over obligatoriske forsikringsbidrag fra de beskæftigede og deres arbejdsgivere.

Kommunerne yder omfattende social service, bl.a. omsorg og pleje af ældre og handicappede, driver børneinstitutioner mv. Børn under skolealderen har en lovsikret ret til plads på en kommunal børneinstitution eller i kommunal dagpleje. Den offentlige sygesikring yder dagpenge under sygdom og barsel; en barselsperiode (1996) er på fire måneder, og betalt forældreorlov kan maksimalt udgøre syv måneder.

Arbejdsløshedsforsikringen varetages af arbejdsløshedskasserne, som har frivilligt medlemskab; udgifterne til forsikringen dækkes hovedsagelig af arbejdsgiverne og staten.

Der udbetales folkepension til alle, som er fyldt 65 år, og som er ophørt med erhverv. Derudover udbetales en lovpligtig arbejdspension, som er finansieret vha. arbejdsgiverbidrag, og hvis størrelse afhænger af antallet af år, en person har været beskæftiget, og af den indtjente erhvervsindkomst. Endvidere eksisterer der ordninger for førtidspension, deltidspension samt en særlig arbejdsløshedspension, som kan bevilges til langtidsarbejdsløse, der er fyldt 60 år. Invalidepension bevilges, hvis en person varigt ikke er i stand til at fortsætte sit arbejde.

Den sociale sikring omfatter også børnetilskud, erstatning for arbejdsskader, boligtilskud samt trangsbestemte bistandsydelser mv.

Læs mere om Finland.