Det sociale område har traditionelt været reguleret af grønlandske politiske og administrative organer, men baseret på samme socialpolitiske principper som i det øvrige rigsfællesskab. 1980 overtog det nyetablerede hjemmestyre som en af de første opgaver det sociale område. Finansieringen er primært baseret på hjemmestyrets og kommunernes skatteindtægter samt på det generelle bloktilskud fra staten. På enkelte områder, fx børneinstitutionsområdet, er der en indkomstreguleret brugerfinansiering. Det sociale sikkerhedsnet er fintmasket, men baseret på principper om mindst mulige indgreb og hjælp til selvhjælp.

Indtægtsgradueret folkepension gives fra det fyldte 63. år. Siden midten af 1990'erne har landsstyret søgt at fremme pensionsopsparingen bl.a. gennem overenskomstbaserede aftaler. De sociale udgifter er generelt stigende grundet udbygning af social bistand og en stigende andel ældre med ret til pension og trangsbestemte ydelser. Med ændringerne i familiemønstret indebærer dette et voksende behov for ældreinstitutioner, som dog modvirkes af, at flere ældre kan fortsætte som erhvervsaktive.

Antallet af nyfødte var faldende gennem 1990'erne trods udvidet adgang til barselsorlov for såvel kvinder som mænd. Siden 2000 er fødselstallet stabiliseret. Offentlige pasningstilbud til børn findes især i de store byer med dækningsgrader på op til 80% af alle 0-6-årige. Udbygningen svækkes dog af mangel på uddannede pædagoger. Pasningstilbudene modsvares af en erhvervsfrekvens for kvinder på 75.

Egentlige arbejdsløshedskasser findes ikke. Ved ledighed kan opnås offentlig hjælp svarende til 90% af lønnen som ufaglært. Dog højst i 13 uger pr. år. Omfanget af arbejdsløsheden er svær at opgøre i det grønlandske samfund, hvor mange er selverhvervende fiskere. Ledigheden er fortsat højere for mænd end for kvinder grundet mænds tilknytning til sæsonafhængige fag såsom fiskeri og byggeri, men forskellen synes at mindskes.

Moderniseringen af samfundet siden 1950'erne har ændret familieforholdene især i byerne, men også i bygderne. Flergenerationsfamilier er blevet afløst af kernefamilier med to udearbejdende forældre; selvforsyning af lønarbejde og stigende forbrug. I forbindelse med normændringerne i samfundet og den voldsomme omstillingsproces i øvrigt har man bl.a. kunnet observere et udbredt alkoholmisbrug samt vold, selvmord blandt unge, høje abortfrekvenser og omsorgssvigt i forhold til børn. En voksende politisk opmærksomhed samlet sig om disse problemer med iværksættelse af nationale projekter og egentlige strategier rettet mod seksuelt misbrug af børn, selvmord og alkoholmisbrug mv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig