Søgeteksten nation er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

nation

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

nation, (af lat. natio 'fødsel, afstamning, folk', af nasci 'fødes'), siden perioden omkring Den Franske Revolution betegnelse for en gruppe mennesker, som føler sig beslægtede (etnisk, afstamningsmæssigt) og/eller er bevidst om den fælles historiske og kulturelle baggrund, som forsyner dem med en egen identitet over for andre grupper. Hermed nærmer betegnelsen sig betydningen af begrebet folk. Sædvanligvis refererer den pågældende gruppe af mennesker til et afgrænset territorium, og de ønsker at fastholde denne baggrund politisk inden for rammerne af en statsdannelse på dette territorium. Ofte har gruppen et fælles sprog, og sprog er ofte blevet fremhævet som det afgørende kriterium for en nation. Men fælles sprog er ikke en betingelse for at opfatte sig som en fælles nation, hvilket Schweiz er et eksempel på. Modsat kan grupper med samme sprog godt opfatte sig som tilhørende forskellige nationer; det gælder fx verdens mange engelsktalende.

Forestillinger om nationer i moderne forstand er historisk især udviklet i to omgange: den første i den vestlige verden i kølvandet på Den Franske Revolution, den anden i forbindelse med afkoloniseringen uden for Europa i midten af 1900-t.

Idéen om en nation stimulerer ønsket om en fælles stat, hvis den ikke allerede eksisterer, og tjener som en integrerende kraft, hvis nationen allerede besidder sin egen statsorganisation. Derfor anvendes termen nation af og til i forbindelser, hvor det kunne være mere præcist at bruge termen stat, fx i betegnelsen De Forenede Nationer. Den kraft, der ligger i idéen om en nation, følelsen af et nationalt tilhørsforhold og eksistensen af en nationalkultur kan i nogle tilfælde udholde besættelser, spredning af gruppen eller inkorporeringen af gruppen i en forbundsstat eller et imperium. Polakkerne, baskerne og tyskerne er eksempler på nationer, som har overlevet sådanne betingelser.

Ligeledes findes der ud fra idéen om en nation eksempler på sociale konstruktioner uden fælles historisk, kulturel og etnisk baggrund. Den amerikanske nation og visse afrikanske stater har med vekslende held forsøgt at fundere sig på en sådan forestilling.

Den nationale identitetsfølelse kan deles op i flere loyalitetsretninger. I Storbritannien er det til en vis grad muligt at forene en britisk nationalidentitet med en snævrere engelsk, walisisk, skotsk eller irsk identitet, ligesom der i Europa efter 2. Verdenskrig har været en voksende europæisk fællesskabsforestilling, som har kunnet forenes med en mere afgrænset national identitet og nationalkultur.

Historie

Forestillingen om nationalt fællesskab opstod før de moderne nationalstater; fx opfattede jøderne såvel som grækerne sig som afgrænsede folk i forhold til naboerne, jøderne i kraft af deres særlige religion, grækerne i kraft af deres sprog, der adskilte dem fra de ikke-græsktalende, som de kaldte barbarer. Romerne opfattede sig også som et folk (lat. gens) med en mytisk oprindelse, beskrevet af Titus Livius under overskriften "Ab origines" i værket Ab urbe condita. Men i modsætning til grækerne havde romerne succes med deres imperiedannelse, fordi de tidligt etablerede en procedure, for at ikke-romere kunne få romersk borgerskab. De erobrede "romaniseredes" politisk og efterhånden også kulturelt. Helt fra begyndelsen var der således to opfattelser af nation og nationalitet, en, der var baseret på fødsel, den etniske opfattelse, og en, der var baseret på tilskrivning af rettigheder, den politisk-kulturelle nation.

Begge disse betydninger fulgte med begrebet, da det i den europæiske middelalder antog sin moderne skikkelse med sammenglidningen af germanske stammetraditioner og en jødisk-kristen forestilling om "folk". Med etableringen af de første territoriale monarkier i England, Frankrig, Nordspanien, Danmark, Polen, Bøhmen, Ungarn, Kroatien, Norge og Sverige i højmiddelalderen blev grunden lagt til de moderne nationer. Forestillingen om en fælles afstamning fra mytiske forfædre spillede en afgørende rolle i de propagandaskrifter, som succesfulde kongeslægter lod udfærdige (i Danmark fx Saxos Gesta Danorum). Nogle af monarkierne udviklede sig siden til nationale stater, andre forsvandt helt ud af historien, og atter andre kom igen i moderne tid, fx Bulgarien, Norge, Bøhmen og Ukraine.

Moderne nationer defineres stadig på to forskellige måder, hhv. den "franske" og den "tyske". Det franske nationsbegreb lægger vægten på overbevisning, sprog og kultur (civilisation) og gav indtil 1990'erne automatisk borgerret (indfødsret) til alle, som fødtes på fransk territorium, jus soli. Det tyske nationsbegreb, der blev lovfæstet i Bürgerliches Gesetzbuch fra 1913, lægger vægt på fødsel og afstamning, jus sanguinis. Denne bestemmelse af nationalitet er stadig gældende i Forbundsrepublikken. Det har medført det paradoks, at såkaldte afstamningstyskere (Volksdeutsche) fra Østeuropa og Rusland uden videre har ret til tysk statsborgerskab, selvom de ikke taler et ord tysk, mens det har været næsten umuligt for fjerdegenerationsindvandrere fra Tyrkiet, der har levet i Tyskland hele deres liv og taler flydende tysk, at få statsborgerskab, blive naturaliseret eller opnå indfødsret. Tysklands socialdemokratiske-grønne regering lovede dog i 1998 at ændre disse forhold ved at åbne mulighed for dobbelt statsborgerskab. Samtidig har Frankrig afskaffet den automatiske tildeling af statsborgerskab til børn af indvandrere fra Nordafrika. Alligevel eksisterer de to principielle forestillinger om nationen stadig side om side, den etnisk-biologiske (i metaforisk eller mytisk forstand) og den politisk-kulturelle, og alle moderne nationalstater bygger på en nationsopfattelse, der ligger et sted på skalaen herimellem.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
Dr.Lyck
Oprindelige forfattere
TKnu
01/02/2009
UOEs
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki