Dansk Selskab for Statskundskab, selskab, stiftet 1961 med det formål at danne et samlingspunkt for studiet af politik og de forskellige discipliner inden for statskundskab. Selskabet har ca. 200 medlemmer, afholder årlige møder for danske politologer, udsender nyhedsbreve og varetager en væsentlig del af dansk politologisk forsknings internationale relationer.