Sidney Hook, 1902-1989, amerikansk filosof og samfundsdebattør, som var påvirket af John Dewey og Karl Marx. Hook mente, at vore idéer ikke er sande eller falske, men de er en vejledning til handling, og han så filosofien som en empirisk disciplin i lighed med samfundsvidenskab.
I centrum for Hooks interesse stod frihedsproblematikken, og fra 1930'erne blev han en ledende kritiker af kommunismen.
Blandt hans værker kan nævnes From Hegel to Marx (1936, Fra Hegel til Marx), The Hero in History (1945, Historiens helteskikkelse) og Pragmatism and the Tragic Sense of Life (1974, Pragmatisme og den tragiske livsfølelse).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki