politiker

Politiker, folkevalgt beslutningstager, der i reglen er medlem af et politisk parti og beskæftiger sig professionelt med politik, og/eller en person, der ved agitation, problemformulering, forhandling og kompromis søger at fremme sine egne og sin gruppes interesser (se politisk sprogbrug). Om et professionelt virke som politiker knyttes betegnelsen til ministre og folketingsmedlemmer samt til medlemmer af regionsråd, kommunalbestyrelser og EU-Parlamentet; endvidere til kandidater til disse poster og til de politiske partiers ledere. Derudover anvendes ordet politiker om ledende personer, der opfører sig som "politikere", såvel i offentlige hverv som i private virksomheder og foreninger.

Ordet politiker er afledt af det oldgræske adjektiv politikos, der betegner en politisk kyndig person, en "statsmand". I oldkristne skrifter findes betydningen 'verdslig', og i middelalderlatin blev politicus brugt dels om visse kættere, dels om de romerretskyndige.

Med den latinske oversættelse af Aristoteles' Politikken fra ca. 1260 udbredtes betydningen 'kyndig i politik' på ny, og i senmiddelalderen kunne (verdslige) embedsmænd, kongernes romerretskyndige rådgivere og statsmænd i de italienske republikker alle kaldes politici.

Specielt benyttedes termen politici eller Les politiques i Frankrig i 1500-t. om de moderate katolikker, der var indstillet på et forlig med huguenotterne, utvivlsomt en videreførelse af den negative betydning 'verdslig' eller 'kættersk'. Betydningen 'kyndig i politik' var dog fortsat almindelig, jf. Holbergs Den politiske Kandstøber.

Ca. 1800-50 blev fremmedordet politicus fortrængt af låneordet politiker og brugt om medlemmerne af stænderforsamlingerne, siden af Folketinget og Landstinget. Indtil ca. 1950 var det kun fremtrædende medlemmer af Rigsdagen, der blev kaldt politikere; nu er politiker blevet en fællesbetegnelse for alle folkevalgte beslutningstagere, inklusive lokalpolitikere.

Tidligere kunne politiker bruges både positivt (næsten i betydningen 'statsmand'), neutralt ('parlamentariker') og negativt (jf. levebrødspolitiker og politikerlede). I dag er den positive nuance forsvundet, den neutrale anvendelse af ordet er blevet langt den almindeligste, mens den negative betydning stadig er udbredt.