Machiavellisme, skrupelløs, amoralsk og magtorienteret holdning til politik, hvorved statens interesser sættes over alt andet, og hvor "hensigten helliger midlet".

Udtrykket raison d'État blev knyttet til Niccolò Machiavellis navn af den tyske historiker Friedrich Meinecke. Machiavellisme er hermed også blevet en integreret del af den moderne internationale politiks realistiske tradition.

Udtrykket machiavellisme bruges også i flere andre sammenhænge, oftest med negativ ladning, fx i forbindelse med eliteteorier som hos Vilfredo Pareto, Gaetano Mosca og Robert Michels eller inden for psykologien med attitudeskalaer ("Mach-skalaen"), der tilsigter at måle amoralske holdninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig