Revolution. Tysk billedark om begivenhederne i Europa i 1830. I midten Paris, derefter Belgien, de tyske byer og lande, Braunschweig, Dresden, Hanau, Kurhessen og Leipzig. Nederst til venstre Antwerpen og Warszawa i Polen.

.

Revolution er en hurtig og dybtgående forandring i et samfund eller en samfundssektor. I vore dage anvendes begrebet bredt, fx om den industrielle revolution, Kulturrevolutionen, den grønne revolution eller om en videnskabelig revolution.

Faktaboks

Etymologi

af senlatin revolutio, afledt af latin revolvere 'rulle tilbage', af re- og volvere 'rulle'

Historiske revolutioner

Udtrykket revolution var oprindelig knyttet snævert til politiske omvæltninger og blev først benyttet til at betegne den politiske udvikling i England i 1600-tallet; se The Glorious Revolution.

Derpå blev betegnelsen almindelig udbredt med begivenhederne i Frankrig fra 1789, se Den franske Revolution, og fremefter til Napoleonskrigene. Ved samlet at betragte Den Amerikanske Frihedskrig 1775-1783 (se Den Amerikanske Revolution), de latinamerikanske landes frigørelse fra Spanien 1810-21 og de voldelige magtskifter i Frankrig i 1830, 1848 og 1870-1871 har man kaldt hundredåret ca. 1775-1875 for revolutionstiden.

Senere har Rusland 1917-20 og Kina 1946-49 føjet sig til rækken af lande med store politiske revolutioner, ligesom de voldelige systemskifter med vidt forskelligt udfald i en del andre lande (Mexico 1912-17, Tyrkiet 1920-23, Cuba 1956-59, Iran 1979) ofte benævnes revolutioner.

Revolution som magtskifte

Ud fra disse historiske begivenheder kan en revolution defineres som et magtskifte, der sker under befolkningens aktive og ofte voldelige medvirken og dermed ikke følger forfatningens spilleregler. Den kan adskilles fra oprør og borgerkrig, der ikke nødvendigvis fører til magtskifte, fra statskup, hvor magtskiftet foregår uden befolkningens medvirken, og fra reform, der foregår inden for forfatningens rammer.

Revolution sættes også over for evolution, der betegner en langsom udvikling, men revolutioner kan også være langvarige, såkaldt permanent revolution. Ifølge fx leninismen skulle revolutionen brede sig og udvikle socialistiske og senere kommunistiske samfund igennem en egentlig verdensrevolution; se internationaler.

I marxistisk teori er revolutioner en klasses magtovertagelse; de borgerlige revolutioner (Den Engelske Borgerkrig i 1640'erne, USA 1776, Frankrig 1789) skulle derfor blive fulgt af proletariske revolutioner som indledning til et klasseløst samfund.

Revolutioner og modernisering

Senere forskning, fx af Barrington Moore, har peget på, at revolutioner tenderer mod at indtræffe på overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund, at de er en blandt flere veje til modernisering af samfundet. Revolutionen ses da som et alternativ til udviklingen af enten et liberalt demokrati med en fri forfatning eller en magtovertagelse af et fascistisk parti eller en militærjunta. De mulige koalitioner mellem statsmagt, godsejere, bønder, borgerskab og intellektuelle er på dette tidspunkt vigtigere for den politiske udvikling end styrken af den begyndende arbejderklasse.

Uforudsigelige forløb

Selve revolutionens forløb er imidlertid uberegneligt. Den umiddelbare anledning til revolutionen er ofte, at styret (som regel en monark) har tabt en krig eller er i akut pengenød. Det midlertidige sammenbrud af statens institutioner, som revolutionen forudsætter, fremkalder en situation med konkurrerende magtcentre såsom partihovedkvarterer, arbejderråd, militærforlægninger, religiøse grupper og borgervæbninger. I en sådan revolutionær situation kan enkelte handlekraftige aktører gribe magten og skaffe sig tilslutning ved at genoprette den offentlige orden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig