Rockwool Fonden er en selvejende institution, stiftet i 1981 af ejerkredsen bag Rockwool International A/S. Fonden støtter videnskabelige, humanitære, kunstneriske og sociale formål samt bidrager til forbedring af miljøet og samfundsudviklingen.

En forskningsenhed under fonden har været involveret i et stort antal forskningsprojekter. Den har bl.a. forestået debatskabende analyser af emner som sort økonomi, befolkningens vilje til at overholde landets love og problemer for Danmark som velfærdsstat. I 2006 viste en undersøgelse bl.a., at universitetsstuderende, der afslutter deres uddannelse tidligt, opnår markant højere årsindkomster end dem, der bliver senere færdig.

Rockwool Fonden udloddede i 2013 34,9 mio. kr. Egenkapitalen var ved årets udgang 5 mia. kr.; den består primært af aktier i Rockwool International A/S.

Læs mere i Den Store Danske

Eksternt link

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig