Sainte-Laguës fordelingsmetode

Sainte-Laguës fordelingsmetode er en af flere metoder, der benyttes til fordeling af mandater ved forholdstalsvalg.

Det er en såkaldt divisormetode, hvor stemmetallene successivt divideres med rækken 1, 3, 5, 7, 9 osv., hvorefter mandaterne i rækkefølge tilfalder partierne med de højeste kvotienter. En modificeret version af beregningsmetoden, hvor den første divisor er 1,4 i stedet for 1, blev udviklet i Sverige i 1952 og også indført i Danmark og Norge (fra 1953).

Ved folketingsvalg blev den modificerede metode benyttet til fordeling af kredsmandater inden for en valgkreds fra september 1953 til februar 2005. Den ordinære Sainte-Laguës fordelingsmetode benyttes fortsat til fordeling af partiernes tillægsmandater på landsdele.

Sainte-Laguës fordelingsmetode minder på flere punkter om den d'Hondtske fordelingsmetode, der også er en divisormetode, men med mindre afstand mellem divisorerne. Det betyder, at de mindre partier har bedre chancer for at få mandat, når Sainte-Laguës metode bruges, end når den d'Hondtske metode bruges. Det betyder igen, at Sainte-Laguës metode normalt sikrer en mandatfordeling, der bedre end den d'Hondtske fordeling sikrer såkaldt "matematisk retfærdighed".

For at illustrere det vises i tabellen nedenfor resultaterne af et fiktivt valg, hvor 7 mandater skal fordeles til 4 partier i forhold til disses stemmetal. Et tilsvarende eksempel er vist i artiklen om d'Hondts metode. Partiernes stemmetal divideres først med 1 (hvilket ikke ændrer noget), så med 3, derefter 5 osv., altså med de ulige tal. Mandaterne går derefter til de partier, der har de syv højeste kvotienter. Fx ses, at partiet A får det første mandat, hvilket er markeret med det lille hævede 1-tal ved siden af kvotienten 9.183. Tilsvarende for de øvrige seks mandater.

Tabellens to nederste rækker viser henholdsvis partiernes stemmeandele og mandatandele.

De to fordelingsmetoder stilles nogle gange over for hinanden, og der spørges: Hvilken af dem er bedst? Det kan man ikke uden videre svare på, for det afhænger af, hvad de skal være bedst til.