d'Hondts fordelingsmetode

D'Hondts fordelingsmetode er en hyppigt anvendt metode til fordeling af mandater ved forholdstalsvalg.

D'Hondts fordelingsmetode er en divisormetode, hvor opnåede stemmetal successivt divideres med divisorrækken 1, 2, 3, ..., n, hvorefter de mandater, der skal fordeles, i rækkefølge tildeles partierne med de højeste kvotienter.

Tabellen viser, hvorledes beregningerne foregår i et tænkt valg, hvor syv mandater skal fordeles mellem fire partier i forhold til deres stemmetal. Stemmetallene divideres først med 1 (hvorved de jo ikke ændres), så med 2 , 3 osv. De syv mandater tilfalder så de partier, der har de syv største kvotienter, og det første mandat går derfor til partiet A. Det er markeret med det lille hævede 1-tal ved siden af tallet 9.183. Tilsvarende med de øvrige mandater.

Slutresultatet er, at A får 4 mandater, B 2 mandater, C 1 mandat og D ingen. Nederst i tabellen er vist hvorledes partiernes andel af stemmerne afspejles i deres andel af mandaterne.

Eksemplet illustrerer, at d'Hondts fordelingsmetode har en beskeden tilbøjelighed til, at de største partier får en lidt større andel af mandaterne end hvad der svarer til deres andel af stemmerne. Omvendt får de mindste partier forholdsvis færre mandater, end hvad der svarer til deres stemmeandel. For andre mandatfordelingssystemer, således Sainte-Laguës fordelingsmetode og største brøks metode, er dette anderledes, hvilket har ført til en diskussion om, hvilket system der er "bedst". Spørgsmålet er dog: "Bedst til hvad?"

I Danmark bruges d'Hondts fordelingsmetode bl.a. ved kommunalvalg, ved valg til Europa-Parlamentet og ved konstitueringer i kommunalbestyrelser.

Siden 2007 har man også brugt d'Hondts fordelingsmetode ved fordelingen af kredsmandater i de ti storkredse, som nu er de centrale elementer i kredsinddelingen.