klassevalg

Klassevalg er valg, hvor vælgerne er inddelt i klasser ud fra kriterier som ejendomsbesiddelse eller skattebetaling, og hvor klasserne på forhånd er tillagt et bestemt antal mandater. Forskelle i klassernes mandattal og vælgertallet medfører som regel, at klassevalg står i modsætning til lige valgret.

Det betyder, at klassevalg ikke relaterer sig til, hvordan de sociale klasser stemmer, altså om nogle partier fx står stærkere end andre i arbejderklassen, eller om der er forskelle mellem de forskellige klasser i deres tilslutning til (især) arbejderpartier.

Eksempler på klassevalg er valgene til de rådgivende provinsialstænder i Danmark (1834-1847) og til den preussiske Landdags andetkammer (1849-1918).

Før den store ændring af kommunalvalgloven i 1908 var der i Danmark også klassevalg til borgerrepræsentationerne i købstæderne, idet antallet af borgerrepræsentanter blev ulige og det i en "større" og en "mindre" halvdel. Dette system var blevet indført i 1860. Valgret til den større halvdel havde i princippet alle folketingsvælgere, som havde boet i kommunen ét år, og som svarede direkte skat til kommunen. For også at kunne deltage i valg til den mindre halvdel skulle man desuden høre til den femtedel af kommunens borgere, der året før havde betalt mest i direkte skat til kommunen. Valgmåden var flertalsvalg, og hver vælger havde lige så mange stemmer, som der skulle vælges repræsentanter i den relevante halvdel.

Et tilsvarende system var allerede blevet indført i 1855 for sogneforstanderskaberne på landet.