Ægteskab, samlivsform, der er reguleret af love, regler, sædvaner og overbevisninger, og som foreskriver rettigheder og pligter mellem ægtefællerne; i visse samfund også mellem deres slægtninge.
Når ægteskabet omfatter to personer, er der tale om monogami; indgår en person ægteskab med mere end én person, udøver vedkommende bigami eller polygami, der i en del lande er tilladt. Den ofte forekommende praksis i det moderne samfund, at en person gifter sig igen efter en skilsmisse, benævnes serielt monogami.
I stort set alle samfund er giftermål mellem forældre og børn, børnebørn og andre direkte efterkommere forbudt. I middelalderens Europa forbød kanonisk ret ægteskab mellem beslægtede i op til syv led, dvs. med fælles tiptiptipoldefar eller -oldemor, og mellem "åndeligt beslægtede", dvs. mellem svogre og svigerinder. I dag gælder forbuddet nære slægtninge, dvs. efterkommere i lige linje. Ægteskab uden for egen nedstamningsgruppe kaldes eksogami, og ægteskab inden for egen gruppe endogami.
Regler for, hvem man skal gifte sig med, fandtes bl.a. i ældre jødedom, hvor broderen til en afdød mand blev pålagt at gifte sig med den afdødes enke (levirat) af hensyn til mandslinjens fortsættelse og enkens forsørgelse.
Social status kan også spille en rolle; fx forbyder det indiske kastesystem generelt giftermål uden for egen kaste. I flere vestlige samfund forbød man tidligere tjenestefolk og håndværkssvende at gifte sig, hvis ikke de kunne brødføde en familie.
Alderen for, hvornår man må indgå ægteskab, varierer: I Etiopien er vielsesalderen for kvinder og mænd hhv. 15 og 18 år, i Kina 20 og 22 år; i Danmark er den 18 år for begge køn.
I en del folkeslag er børneægteskaber blevet anvendt som en social forsikring af børnene i tilfælde af, at et forældrepar ikke har kunnet forsøge deres børn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.