Livsformer, teoretisk begreb inden for kulturanalyse, der knytter forskellige måder at leve tilværelsen på til de muligheder og begrænsninger, som de ydre levevilkår skaber. Begrebet sammenfatter alle de enkelte aktiviteter, som mennesker er involveret i, til en helhed. De enkelte aktiviteter får først mening, når de ses i denne helhed.

Sin egentlige udformning fik begrebet i Danmark i begyndelsen af 1980'erne med udviklingen af den strukturelle livsformsanalyse. Indgangen er de produktionsmåder, der eksisterer i samfundet. Herved forstås organiseringen af produktionen, dvs. kombinationen af produktivkræfter og produktionsforhold, samt den struktur af sociale relationer, der udspringer heraf. De hverdagspraksiser med tilhørende forestillingsverden, som udvikles og muliggøres af produktionsmåden, udgør de enkelte livsformer. Denne bestemmelse af livsform som en strukturelt forankret praksis med en dertil knyttet begrebsverden adskiller analytisk begrebet fra det beslægtede begreb livsstil, der primært refererer til ydre adfærdstræk hos individer eller sociale grupper.

Menneskers adfærd er forankret i deres livsform; det er gennem den, de forstår så centrale begreber som arbejde, familie, fritid og frihed, der danner en strukturel helhed i den enkelte livsform. Begreberne kan således ikke anvendes af to forskellige livsformer uden at føre til misforståelser. Dermed bliver den strukturelle livsformsanalyse et redskab, der er særlig egnet til at indfange kulturelle forskelle, der eksisterer mellem bærere af helt forskellige kulturer. Den forklarer samtidig fænomenet kulturel blindhed eller livsformscentrisme, nemlig det at mennesker bundet til hver sin livsform ikke erkender de dybe kulturelle forskelle, men i stedet prøver at anvende og tolke begreberne i egen livsformsbetinget betydning. Livsformsanalysen kan dermed også danne udgangspunkt for en diskussion af gyldigheden af universelle teorier om samfundet. Se også kultur.

I Det glemte folk (1983) udledte etnologen Thomas Højrup tre dominerende livsformer:

De selvstændiges livsform

er udledt af, at producenten i den enkle vareproduktion selv ejer sin virksomhed. I denne livsform skelnes ikke mellem arbejde og fritid. Hele familien indgår i produktionsenheden, og de daglige gøremål smelter sammen i et virke, rettet mod det mål at sikre en fortsat drift af virksomheden.

Lønarbejderlivsformen

er udledt af den kapitalistiske produktionsmåde, kendetegnet ved, at de lønarbejdende producenter ikke ejer produktionsmidlerne. Lønarbejderlivsformen er karakteriseret ved, at den enkelte sælger sin arbejdskraft i en bestemt tid til en aftalt pris. Man stiller sig til rådighed og lader sig sætte i arbejde. Arbejdet udføres ikke i kraft af et engagement i selve arbejdet, men snarere for at få en indkomst, der er forudsætningen for at realisere sig selv i tilværelsen uden for arbejdstiden. I denne livsform er arbejdet således midlet, og fritiden målet.

Den karrierebundne livsform

er ligeledes udledt af den kapitalistiske produktionsmåde. Her er arbejdet målet. Aflønningen inden for denne livsform er en form for handel, hvor arbejdsgiveren køber kvalifikationer frem for tid, og arbejdsbegrebet står i stærk kontrast til lønarbejderlivsformens. Det drejer sig ikke om at stille krav til virksomheden eller være solidarisk med kollegerne. Det drejer sig om at stille krav til sig selv. Ved at avancere opnår man det egentlige mål med sin indsats: ansvar, indflydelse og dispositionsfrihed.

I 1987 udviklede etnologen Lone Rahbek Christensen (f. 1956) i Hver vore veje yderligere to livsformer (for kvinder):

Husmorlivsformen

henter sine eksistensbetingelser i lønarbejderlivsformen. Den har en materiel side, hjemmet, og en immateriel side, familiesamvær, der i en række varierende forhold udgør mål og midler. Husarbejdet kan være en del af familiehyggen eller en pligt.

Baglandslivsformen

henter sine eksistensbetingelser i den karrierebundne livsform, og kvinden er ofte delvis forsørget. Baglandskvinden skal sørge for, at baglandet, dvs. hjemmet, er i orden. Mandens karriere er hendes middel til succes, og hun er både medproducent af hans image og en del af det.

Det skal understreges, at de beskrevne livsformer er teoretiske og ikke empiriske kategorier: De er ikke billeder af virkeligheden, men analyseredskaber til at fortolke og forklare den.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig