Organisation er et administrativt og funktionelt socialt system af individer og grupper, som er etableret med henblik på at opnå et eller flere mål. I spidsen for en organisation er en leder eller en ledelse, som har hovedansvaret for, at organisationen bevæger sig mod målet eller målene.

Faktaboks

Etymologi

afledt af organisere, af organ og -isere

Organisationer udgør rammen om menneskers daglige liv og erhvervsaktivitet. De fleste mennesker er i daglig kontakt med mange formelle organisationer, enten ved at arbejde i dem eller som klienter eller forbrugere/brugere.

Organisationssamfundet

Det moderne samfund beskrives ofte som et organisationssamfund og omfatter mange forskellige organisationstyper, fx private virksomheder (fra små virksomheder til multinationale konglomerater), offentlige institutioner (bl.a. sygehuse, vuggestuer, læreanstalter, ministerier, teatre), interesseorganisationer og politiske foreninger, konsortier og midlertidige organisationer samt frivillige og internationale organisationer.

Organisationer kan klassificeres på forskellig vis. Den israelsk-amerikanske samfundsforsker Amitai Etzioni sondrer mellem normative organisationer (fx interesseorganisationer), utilitaristiske organisationer (virksomheder) og "tvingende" organisationer (fx militæret og fængsler).

De fleste organisationer har bureaukratiske træk med institutionaliserede regler og regulativer, arbejdsdeling, specialisering, hierarkiske strukturer og med fokus på effektivitet og rationalitet. Sociologen Max Weber frygtede, at dette kunne udvikle sig til det, han betegnede som rationalitetens jernbur. Der findes dog også mange organisationer, som kendetegnes mindre af hierarki, struktur, regelorientering og specialisering og mere af fleksibilitet, selvstændighed og kreativitet.

Organisatoriske processer

Organisationers formelle struktur danner ramme om uformelle processer via medlemmernes løbende interaktion og aktiviteter. Disse processer fører over tid til udvikling af normer og værdier, også kaldet organisationskultur, som foreskriver hvorledes organisationens medlemmer i bestemte situationer forventes at agere. Modsat formelt nedskrevne regler er der dog her en betydelig margen for fortolkning af, hvad der faktisk er gældende normer og værdier.

De løbende processer i organisationen fører også til udvikling af rutiner, som er erfaringsbaserede handlemønstre. Stillet over for tvivl og usikkerhed i konkrete situationer tager medlemmer ofte afsæt i rutiner, altså det de plejer at gøre i lignende situationer. Dette effektiviserer beslutningstagningen i organisationen.

Organisationsdannelse

Dannelse af nye organisationer sker både via individers initiativ, fx iværksætteres skabelse af nye virksomheder, og ved at eksisterende private, frivillige og offentlige organisationer skaber nye organisatoriske enheder.

I Danmark skal nye organisationer, når den spæde startfase er overstået, registreres som juridisk enhed og indgå i offentlige registre, bl.a. for at muliggøre skatteopkrævning.

Der findes dog i alle samfund en betydelig organisatorisk aktivitet, som foregår i det skjulte. Det kan dreje sig om uformel erhvervsaktivitet (ofte kaldt 'sort arbejde'), kriminelle organisationer og fremmede staters spionage. Opstartsvirksomheder, events og lokale projekter kan i modsætning hertil ses som legale organisatoriske tiltag, der kan udvikle sig til anerkendte organisationer.

Læs mere i Den store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig