social kontrol

social kontrol, iværksættelse af sanktioner over for social afvigelse. Social kontrol er således et udtryk for de sociale processer, der udspiller sig, når en given handling eller adfærd uformelt eller formelt imødegås af sanktioner med det formål at stabilisere eller genoprette den sociale orden. Den uformelle sociale kontrol er allestedsnærværende og en ufravigelig bestanddel af hverdagslivet og menneskelig interaktion i det hele taget. Uformel social kontrol udøves i form af ros, bebrejdelser, trusler, ironi, men også mere subtilt i form af øjekast, tavshed eller andre kropslige udtryk, der signalerer, at den pågældende adfærd eller handling opfattes som et normbrud. Formel social kontrol udøves af myndigheder vha. regler og lovgivning.

Den uformelle sociale kontrol sikrer, at normer og værdier, der gør sig gældende i ethvert socialt system, efterleves, det være sig en gruppe, arbejdsplads, organisation, subkultur eller samfundet som sådant. Eksistensen af disse normer og værdier og efterlevelsen heraf er forudsætningen for meningsfuld interaktion inden for det sociale system, hvor disse normer og værdier hersker. Efterlevelsen heraf sikrer tilhørsforholdet til det pågældende sociale system, og brud herpå vil blive opfattet som truende for den sociale orden og imødegået med sanktioner, evt. i form af udstødelse. Afgørende er det imidlertid her at være opmærksom på, at hvad der i én kulturel sammenhæng opfattes som social afvigelse i en anden kan opfattes som korrekt adfærd, fx inden for en subkultur.

Den formelle sociale kontrol er mere synlig, åbenlys, tilsigtet og fremstår som tvangspræget eller straffende kontrolforanstaltning. Det mest oplagte eksempel er det strafferetlige system med beføjelser til at idømme bøder eller frihedsstraffe. I skolen, på socialcenteret og hospitalet udøves der også både formel og uformel social kontrol. I forbindelse med fx det psykiatriske hospital er der, stillet over for afvigende adfærd, vanskelige sondringer mellem behandling og social kontrol. Med reference til psykiatrien er der ikke tvivl om, at den mere åbenlyse og tvangsprægede form for social kontrol er svækket, men spørgsmålet, om den sociale kontrol i det hele taget er svækket, er til diskussion. Mangfoldigheden af levemåder og lysten til at eksperimentere hermed kunne tyde herpå. Heroverfor hævder nogle, at den sociale regulering og kontrol blot er blevet mere forfinet og inderliggjort, bl.a. i form af skamfølelse, men fortsat er uhyre stærk inden for de mange sociale og kulturelle sammenhænge, mennesker færdes i. Se også retssociologi.