fremtidsforskning

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

fremtidsforskning, futurologi, forskningsområde, der søger at belyse de vilkår, samfundet skal indrette sig på i fremtiden. I en kompleks og foranderlig verden er fremtidsforskningens opgave at pege på, hvorledes fremtiden muligvis vil forme sig, og på, hvilke mulige trusler der kan tænkes at opstå imod menneskets velfærd.

Fremtidsforskningens kilder er tendenser i fortid og nutid. Arbejdsmetoderne kan være flere, fx trendforlængelse, prognose, scenarier og intuitive metoder.

Den moderne fremtidsforskning, der voksede frem i 1960'erne, tager udgangspunkt i konsekvenserne af menneskets handlinger og behov. I disse indgår parametre som økonomi og teknologi, holdninger og sociale relationer (religion, kultur, politik) samt naturens krav til en bæredygtig udvikling.

I Danmark drives der fremtidsforskning på Instituttet for Fremtidsforskning, en uafhængig forskningsvirksomhed oprettet i 1970, der rådgiver og inspirerer virksomheder, organisationer og myndigheder. Selskabet for Fremtidsforskning, stiftet i 1968, er en åben forening, hvis formål er at fremme dialogen mellem forskningen og det øvrige samfund.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelig forfatter
RJen
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki