Intimsfære, sociologisk begreb om privatlivets område, i modsætning til socialsfære, der betegner området for de sociale relationer i arbejdsliv og offentlighed.

Fra 1800-t.s begyndelse udviklede middelklassen nogle nye hjemmelivsidealer, som under et kan kaldes intimsfærekulturen, fordi denne i modsætning til den forrige periodes adelige salonkultur byggede på de intime følelsesbindinger mellem kernefamiliens medlemmer. Dens filosofiske grundlag var Jean-Jacques Rousseaus teori om en absolut forskel mellem de to køn og om ægteskabet som modsætningernes forening, symboliseret af barnet.

Middelklassefamilien afgrænsede sig fra slægt og samfund; partnervalget hvilede på kærlighed, ægtefæller og børn vurderede hinanden efter, hvad de var som mennesker, i stedet for hvad de repræsenterede eller præsterede, og hjemmet blev betragtet som den sande menneskeligheds sfære med moderkærligheden som dens kulmination. De økonomiske og familiære aktiviteter blev fysisk og kønsligt adskilt; husfaderen varetog det indtægtsgivende arbejde uden for hjemmet, mens husmoderen organiserede det sociale liv i hjemmet. Da familierne samtidig købte stadig flere færdige madvarer og serviceydelser i byen og havde tjenestefolk til en del af det praktiske arbejde, ændredes kvindens rolle fra husholderske til dannelsesmæssigt forbillede.

Kvinderne indrettede boligen som ramme om intimsfærens kunstneriske og sociale liv. Her dyrkede mødre og døtre sammen med deres besøgende musik, billedkunst og litteratur; de sang romancer, spillede til dans og tegnede portrætter og interiører eller prospekter fra udflugter i naturen, og de sikrede fremgangen for den nye litterære genre, romanen. Intimsfæren var således et rum for udfoldelse af kvindernes kreativitet; den gav dem en selvstændig identitet og motiver til kunstnerisk arbejde.

Et stort antal forfatterinder begyndte at skrive romaner om intimsfærens idealer, konflikter og kvindetyper. Jane Austen blev denne litteraturs betydeligste europæiske repræsentant, mens Thomasine Gyllembourg blev dansk litteraturs hovednavn inden for genren. Hun beskriver i Korsveien (1844) intimsfærekulturen som en kreds på "Ikke færre end Gratierne og ikke flere end Muserne", der rummer "den sande Selskabelighed, den frie Meddelelse, den Udveksling af Tanker og Følelser, den Opmuntring og Befrielse fra de daglige Bekymringer, kort sagt, den Sympathie, som jo er Det, man søger i Samfund med andre Mennesker".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig