klasse (sociologisk begreb)

Inden for den samfundsvidenskabelige teori opfattes klasser som klynger af positioner i samfundsstrukturen afgrænset gennem deres indbyrdes relationer på arbejdsmarkedet og på arbejdspladsen. Klasserne eksisterer i princippet uafhængigt af de individer, der befolker dem, og ifølge marxistisk teori er der uoverstigelige interessemodsætninger mellem de to hovedklasser, nemlig ejerne af produktionsmidlerne, kaldet borgerskabet eller kapitalisterne, og ikke-ejerne, kaldet proletariatet eller arbejderklassen, idet proletariatet er underlagt kapitalens økonomiske udbytning.

Ifølge teorien vil disse interessemodsætninger tiltage i styrke, klassestrukturen vil blive yderligere polariseret, og gennem en voksende forarmning af arbejderklassen vil der blive skabt klassebevidsthed, dvs. en forståelse blandt klassemedlemmerne af deres fælles interesser baseret på deres egen klassesituation og i opposition til interesserne hos andre klasser.

Gennem klassebevidsthed forvandles de modsatrettede klasseinteresser til klassekamp, dvs. en uforsonlig politisk og/eller økonomisk strid baseret på klasseinteresser. Klassekampen vil gennem arbejderklassens totale sejr resultere i afskaffelse af den private ejendomsret, og et klasseløst samfund vil dermed være skabt. Marxistisk klasseteori er således først og fremmest en teori om social konflikt og om, hvorledes den driver den historiske udvikling.

har imidlertid ikke artet sig i overensstemmelse med den marxistiske teori. Arbejderklassen er ikke blevet forarmet, men har tværtimod oplevet en voldsom forbedring af sin levestandard. Klassestrukturen er ikke blevet polariseret, idet der er opstået en stor ny middelklasse bestående af funktionærer på mange niveauer, mens den traditionelle arbejderklasse bestående af faglærte og ikke-faglærte arbejdere er skrumpet ind. Endvidere har kvindernes indtog på arbejdsmarkedet betydet, at store dele af befolkningen ikke entydigt tilhører en bestemt klasse. Mange parforhold spænder nu over to forskellige klasseplaceringer. Med denne udvikling har den oprindelige marxistiske klasseteori mistet sin betydning.

Nyere formuleringer af marxistisk klasseteori prøver at indfange den faktiske udvikling. Centralt placeret i denne neomarxistiske teoriudvikling er den amerikanske sociolog Erik Olin Wright (f. 1947), der beskriver den nye middelklasses modsætningsfyldte positioner; indplaceringen i produktionsstrukturen indebærer, at den samme person, fx en arbejdsleder, bliver udbyttet eller domineret i en relation, samtidig med at han eller hun dominerer og udbytter i andre relationer.

Det skyldes, at nutidens samfund er præget af tre former for udbytning eller undertrykkelse. Foruden den kapitalistiske udbytning gennem ejendomsretten finder der bureaukratisk udbytning sted gennem magtfulde toplederes kontrol over virksomheders og institutioners resurser og kundskabsbaseret undertrykkelse gennem de intellektuelles og den tekniske intelligentsias eksklusive besiddelse af sjældne færdigheder og kundskaber.

Middelklassen i de kapitalistiske samfund består i denne terminologi af de positioner blandt lønmodtagerne, som udbytter andre gennem bureaukratiske og kundskabsmæssige udbytningsmekanismer.

Arbejderklassen afgrænses hermed som de positioner i samfundsstrukturen, der er udbyttet ifølge alle tre dimensioner af udbytning eller undertrykkelse.

Trods disse nyformuleringer søger fremherskende tilgange til studiet af klassesamfundet deres inspiration hos Max Weber. Som Karl Marx påpegede Max Weber eksistensen af sociale klasser. Deres grænser anså han imidlertid for flydende, og klasserne dannede ikke nødvendigvis basis for klassebevidsthed og kollektiv handling. Derimod understregede han, at klasser er kategorier af personer med nogenlunde samme muligheder i livet — livschancer.

Ved siden af den klassemæssige placering lagde Max Weber vægt på, at markedssituationen skaber social ulighed. Det er udbud og efterspørgsel på markedet, fx når det drejer sig om uddannelsesniveauer, der betinger forskellig aflønning og dermed forskelle i livschancer.

Andre skillelinjer i samfundet end de klassemæssige er således betydningsfulde. Ved siden af — og også ofte i forbindelse med — klasser eksisterer der ifølge Max Weber stænder. Om forskellen mellem klasser og stænder konkluderer han, at grundlaget for klasseinddelingen er forholdet til produktionen og erhvervelsen af materielle goder, mens stænderne inddeles i henhold til principperne for deres forbrug, som arter sig som særskilte former for livsførelse.

Max Weber mente, at stabile historiske perioder begunstiger standsinddelinger, mens enhver teknisk-økonomisk rystelse truer standsordenen og skubber den klassemæssige placering i forgrunden. Et tredje ligeværdigt inddelingskriterium fandt han i magtsfæren i form af politiske partier og interessegrupper i bred forstand.

Med inspiration fra såvel Karl Marx som Max Weber samt senere fortolkninger af deres tankegange har John H. Goldthorpe sammen med den svenske sociolog Robert Erikson (f. 1938) udarbejdet en klasseinddeling, der kan ses som et alternativ til Erik Olin Wrights inddeling, især hvad angår dens skelnen mellem arbejderklassen og den nye middelklasse, som baserer sig på to idealtyper af ansættelsesforhold, dels arbejdskontrakter, hvor indsatsen kontrolleres gennem aflønning på time- eller stykbasis, dels servicekontrakter, hvor der gennem et længere ansættelsesperspektiv bl.a. købes specialiseret viden og loyalitet.

Uanset udgangspunkt er nutidens sociologer dog nået frem til en fælles opfattelse af nogle grundtræk i klassestrukturen i vor tid. De identificerer alle en middelklasse — eller snarere flere middelklasser — hvori indgår et antal forskellige grupperinger, der lader sig afgrænse, fx gennem besiddelse af salgbare kundskaber eller vha. den niveaumæssige placering på arbejdspladsen.

De identificerer også én eller flere arbejderklasser, som skræver over den traditionelle grænse mellem manuelt og ikke-manuelt arbejde, dvs. at arbejderklassen mod slutningen af 1900-t. også indbefatter funktionærer med rutinejob i handel og på kontor.

I forståelsen af klassebegrebet indgår også en række samfundsforskeres opfattelse af, at sociale klasser og modsætningerne mellem dem, hvis sociale klasser overhovedet eksisterer og ikke blot er en videnskabelig konstruktion, er af ganske underordnet betydning i forhold til modsætningerne og konflikterne mellem de to køn, de forskellige generationer og ikke mindst mellem etniske grupper.