social mobilitet

Der skelnes mellem intergenerationsmobilitet, mobilitet fra en generation til den næste, og intragenerationsmobilitet, mobilitet i løbet af voksenlivet, også kaldet karrieremobilitet. Især intergenerationsmobilitet er omgærdet af forskningsmæssig, politisk og folkelig interesse, idet høj social mobilitet i et samfund menes at sikre rekrutteringen af de mest talentfulde til de vigtigste poster. Samtidig øves der retfærdighed mod den enkelte, når hans eller hendes livschancer ikke er begrænset af social oprindelse. Deraf udspringer interessen for den sociale rekruttering til de lange uddannelser, der er nutidens vigtigste mobilitetskanal.

I studier af social mobilitet opfattes samfundet sædvanligvis som et hierarki. Derfor sondres der mellem opadgående og nedadgående mobilitet. I de fleste samfund er intergenerationsmobiliteten højere i nyere tid end tidligere, hvilket bl.a. kan skyldes ændringer i socialgruppernes relative størrelse. Mere plads i samfundets top har medført strukturelt betinget opadgående mobilitet. De nye positioner har imidlertid åbnet sig for en langt større procentdel blandt personer med oprindelse i de privilegerede, men små socialgrupper end blandt personer med oprindelse i de mindre privilegerede, men store socialgrupper. Uligheden i de relative chancer har derfor ikke rokket sig. I absolutte tal har dog mange flere end tidligere bevæget sig fra beskedne kår frem til højtplacerede positioner.

• Pitirim Sorokin