Faktaboks

Gabriel Tarde

Jean-Gabriel De Tarde

Født
12. marts 1843
Død
13. maj 1904

Gabriel Tarde var en fransk sociolog. Han var professor ved Collège de France, Paris. Tarde var en af sin tids førende sociologer, men blev trods sit originale teoretiske arbejde stort set glemt i det 20. århundredes samfundsteori. Siden slutningen af 1990'erne har Tardes idéer dog oplevet en omfattende renæssance.

Tardes sociologi bygger på grundbegreberne invention og imitation: Der foretages en nyskabelse, men denne antager først en social karakter, når den imiteres. I sit sociologiske hovedværk Les lois de l’imitation (1890, Imitationslovene) definerer Tarde derfor samfundet som imitation.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig