Faktaboks

Neil Smelser

Neil Joseph Smelser

Født
22. juli 1930
Død
2. oktober 2017

Neil Smelser var en amerikansk sociolog, 1958-94 tilknyttet University of California, Berkeley, fra 1971 som professor. Han arbejdede især med sociale bevægelser, social forandring og økonomisk sociologi og skrev internationalt anerkendte standardværker herom.

Hans tidlige værker, fx Social Change in the Industrial Revolution (1958), repræsenterede en fornyende kombination af systemteori og studie af sociale bevægelser. En mangeårig praksis som psykoanalytiker resulterede i 1998 i bogen The Social Edges of Psychoanalysis.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig