Theodor Geiger

Som dekan her blev han i 1931-1932 involveret i en højst usædvanlig og politisk farlig sag. Indenrigs- og uddannelsesministeren i Braunschweig, der var medlem af NSDAP (det nazistiske parti), forsøgte at få ingen anden end Adolf Hitler ansat som professor ved Geigers fakultet på universitetet. Formålet var at bane vejen for tysk statsborgerskab til Hitler før valget til Rigspræsidentembedet i 1933.

Ministerens plan for Hitlers udnævnelse mødte modstand på universitetet, hvori Geiger som dekan deltog. Planen løb ud i sandet.

Efter Hitlers magtovertagelse blev Geiger den 1. oktober 1933 afskediget fra sit professorat på Technische Hochschule Braunschweig. Allerede kort forinden var han emigreret til Danmark, hvor han kom til Institut for historie og samfundsøkonomi i København. I 1934 fik han et forskerstipendium fra Rockefeller Foundation.

I 1938 blev Geiger som den første ansat i et professorat i sociologi i Danmark ved det unge universitet i Aarhus. Allerede to år efter, i 1940, måtte han efter pres fra besættelsesmagten forlade universitetet i Aarhus.

Han boede herefter tre år i Odense, hvor han var i stand til at fortsætte sin produktive forskervirksomhed.

I 1943 måtte Geiger imidlertid flygte endnu en gang, nu til Sverige. Her engagerede han sig i det akademiske liv som forsker, skribent og med forelæsninger i Uppsala, Stockholm og Lund.

Efter krigen vendte Geiger i 1945 tilbage til sin stilling ved Aarhus Universitet og fik der oprettet et Institut for samfundsforskning. I 1949 var han med til at stifte det internationale sociologforbund, International Sociological Association, hvis komité for forskning han blev formand for. Han grundlagde i 1951 tidsskriftet Acta Sociologica, der senere blev overdraget til Nordisk Sociologforbund.

Geiger døde i 1952 på hjemturen fra et forskningsophold i Canada og USA.

Empiriske studier, herunder Geigers egne, viste således, at middelklassen ikke var svundet ind, som Marx forventede, men tvært imod vokset. Dertil kom, at andre faktorer end ejendomsretten havde betydning for magt- og klassedeling: indkomst, uddannelse, erhverv, køn mv. Direktører, professionelle, eksperter og ledende administrative lag i offentlig sektor vandt stigende magt.

Dette er resultater og iagttagelser, som siden er blevet alment anerkendt.

På grundlag af en stor undersøgelse i forbindelse med folketællingen i 1945 påviste Geiger, at den sociale mobilitet i Danmark, modsat forventningerne, ikke var steget. Tvært imod var den faldet gennem de årtier, som undersøgelsen dækkede.

En særlig teoretisk strømning fra den tid, som Geiger tog op i starten af 1930’erne, var eugenikken, racehygiejnen. I bogen Erbpflege. Grundlagen, Planung, Grenzen fra 1933 (på dansk: Samfund og arvelighed, 1935) anbefalede han arvehygiejne som socialpolitisk metode til at forbedre befolkningens arvelige kvalitet.

Allerede i 1920 havde den senere socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke i bogen Fremtidens Forsørgelsesvæsen fra 1920 foreslået anvendelse af eugeniske foranstaltninger. I 1929 vedtog den danske Rigsdag med støtte fra alle partier den første sterilisationslov, som i 1934 blev udbygget med mulighed for tvang. Loven blev først afskaffet i 1967.

En samfundsgruppe, som Geiger interesserede sig for, var ”intelligensen”. Det er en betegnelse, som man nu ret sjældent støder på i sociologien, men som hos Geiger dækkede over den gruppe af personer, der i kraft af deres særlige viden og kreative evner skabte oplysning og fremskridt.

På basis af Dansk Biografisk Leksikon undersøgte Geiger i bogen Intelligensen (1944, tysk udgave 1949) statistisk gruppens sammensætning, oprindelse og fordeling på funktioner gennem 400 år. I bogen diskuterede han endvidere forholdet mellem intelligensen og samfundets politiske og økonomiske magthavere.

Men overfor Uppsalafilosoffernes opfattelse af moralnormer som rene idéer argumenterede Geiger for et sociologisk normbegreb. Han mente, at moralnormer ikke blot var idéelle fordringer. De var også realiteter i den forstand, at de var aflejret i vaner og traditioner for typisk adfærd og således, at afvigelser blev mødt med uformelle sociale sanktioner.

Geiger pegede på, hvordan konflikter og integrationsproblemer kunne opstå i moderne differentierede og dynamiske samfund. Disse konflikter og problemer kunne opstå i relationerne mellem ret, der forvaltes af en uafhængig juridisk profession, og befolkningens moralske og sociale normer. Dermed indledte han studier indenfor det retssociologiske felt i Danmark.