Individualistisk sociologi, sociologisk variant af metodologisk individualisme, samfundsvidenskabelig forskningsretning og et grundsyn, hvorunder individet og dets handlinger er udgangspunktet i forståelsen af samfundet. Samfundet og dets sociale systemer betragtes kun som en sammenfletning af individer og individers handlinger. Forståelse af et socialt system og dets funktionsmetode kræver ifølge denne opfattelse kendskab til deltagernes individuelle karakteristika og de tilhørende psykologiske dynamikker. Forklaringer på et samfunds virkemåde må derfor altid indebære en undersøgelse af de medvirkende individers egenskaber, mål, motiver, tænkemåder og handlinger. Således reduceres sociale fænomener som klasseforhold, magt, uddannelsessystemet, krig osv. til individer og deres handlinger, og fænomenerne tillægges ingen selvstændig eksistens. Fortalere for den individualistiske sociologi omfatter Max Weber og Raymond Boudon samt teoretikere inden for den såkaldte rational choice-skole (James Coleman og Jon Elster). Rational choice-skolen henter sin inspiration fra den klassiske og neoklassiske økonomiteori, hvori individer antages at vælge rationelt ud fra deres præferencer for at få størst mulig nytte. Målet er at forklare samfundet og samfundsinstitutioner ud fra en teori om, at alt socialt liv tager form af individer, der i forsøg på at optimere varetagelsen af egne interesser udveksler resurser.

Ved at afvise, at et socialt system kan forstås som andet end summen af dets dele, står den individualistiske sociologi i direkte modsætning til en anden sociologisk position, den såkaldte metodologiske holisme. Dette teoretiske perspektiv hævder, at sociale grupper, institutioner og systemer udgør en totalitet, som er særegen og ikke kan forstås ved at se på de enkelte delelementer. Dette synspunkt, som bl.a. blev fremført af Émile Durkheim, hævder, at der findes strukturer med en selvstændig eksistens uafhængigt af individer, og som begrænser disses handlemuligheder. Debatten mellem individualistisk sociologi og metodologisk holisme eksisterer fortsat, men en række nyere teoretikere, fx Pierre Bourdieu og Anthony Giddens, har forsøgt at sammentænke de to perspektiver og foreslår, at samfund og samfundsstrukturer ses som middel til og resultat af individernes handlinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig