Matematisk sociologi, sociologisk teoridannelse baseret på matematiske modeller. Nytten af en matematisk tilgang blev fremhævet i Introduction to Mathematical Sociology (1964) af James S. Coleman, hvori der gives en lang række eksempler på stokastiske modeller for sociale processer. Blandt andre vigtige bidrag til matematisk sociologi kan nævnes Harrison C. Whites modeller for netværk og for mobilitetsprocesser i og mellem organisationer, beskrevet i Chains of Opportunity (1970).

Vigtige anvendelsesområder for matematiske modeller er analysen af sociale netværk, af vækst og forandringsprocesser, af social mobilitet og karriereprocesser og af rationel adfærd, ofte inspireret af mikroøkonomisk teori.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig