Bytteteori er en sociologisk teori, der ser social interaktion som en udveksling af værdier, positive eller negative, svarende til det, der foregår på økonomiske markeder.
bytteteori
Bytteteorien i grundtræk
Bytteteorien siger, at det som mennesker gør i deres daglige omgang med andre, kan betragtes som at udveksle noget, at give og modtage noget for noget. Det gælder i arbejdsliv, familie, fritid og på alle andre områder, også fx i det politiske og religiøse liv. Det, der udveksles, kan være alt muligt, der tillægges værdi, materielt eller immaterielt.
Positive værdier kan være praktisk hjælp, beskyttelse, ros og anerkendelse, omsorg, pleje, trøst i sorg, at sprede hygge og god stemning, gavegivning, venskab, kærlighed, nydelse, viden og information, indsigt og religiøse ydelser såsom syndsforladelse, nåde og frelse.
Negative værdier kan være straf, fysisk eller psykisk i form af ringeagtsytringer, hån, latterliggørelse, stempling, social isolation, nægtelse af adgang til fælles goder, frihedsbegrænsninger, trusler, påkaldelse af gudernes straf, evig fortabelse osv.
Gavegivning, et klassisk eksempel
Gavegivning er et kendt og godt eksempel på udveksling, som forekommer i alle samfund og ved mange forskellige lejligheder. Gavegivning benyttes typisk for at etablere, markere, bekræfte og fastholde fælles erindring og samhørighed mv. eller at "gøre det godt igen", hvis en relation er skadet.
Berømt er den franske sociolog Marcel Maus' tidlige analyse af potlatch, gavefester, blandt oprindelige folk i Nordamerika i en bog fra 1925. Han viser, hvordan relationer af gensidighed og forpligtelser skabes og vedligeholdes gennem disse fester, og hvordan en række forskellige sociale, politiske og religiøse funktioner samtidig varetages.
Emner for studier
Som sociologisk retning blev bytteteori udviklet fra 1950'erne. De mest fremtrædende var de amerikanske sociologer George C. Homans, Peter Blau og Richard Emerson. Man har mest interesseret sig for det sociale mikroliv, altså udveksling mellem få personer.
Temaer har været: Hvordan dannes sociale bytterelationer? Hvad fremmer eller hæmmer dette? Hvornår bevares og stabiliseres de? Og hvornår resulterer de i konflikt og afbrydelse?
Normer og social kontrol
Et grundigt studeret emne har været, hvordan sociale normer etableres, og hvordan de opretholdes gennem overvågning og social kontrol ved straf og belønning. Social kontrol kan foregå uformelt eller formaliseret ud fra vedtagne og nedskrevne regler og procedurer. Især den amerikanske sociolog James Coleman har været foregangsmand på dette område.
Ulighed og magt
Sociologerne Richard Emerson, James Coleman og Karen S. Cook bragte de klassiske sociologiske temaer social ulighed og magt i fokus. Kan udveksling af goder føre til social ulighed og hierarkier? Svaret er ja. Omdømme (positivt og negativt), prestige, indflydelse, magt og afhængighed vil typisk blive fordelt ulige. Det vil i næste trin også kunne gælde fordelingen af basale goder som livsfornødenheder, sikkerhed og tilhørsforhold til fællesskaber.
Bytteteori vil typisk bygge på antagelser om, at ulighed er resultatet af forskelle i individers forudsætninger for at kunne tilbyde værdier, som andre finder attraktive. Det kan være personlige evner, egenskaber og ressourcer af enhver art, nedarvede eller erhvervede såsom styrke og mod, viden og færdigheder, informationer, fysisk skønhed osv. Og det kan selvfølgelig også være besiddelse af materielle og økonomiske goder, som man kan udveksle med andre.
Der vil også kunne være en tendens til, at når ulighed først er opstået, kan den virke selvforstærkende. Dette sker, fordi de øverst placerede får yderligere fordele i den fortsatte konkurrence om goder.
Fordelingsretfærdighed
Studier af ulighed har også rejst spørgsmål om, hvordan individerne opfatter fordelingsretfærdighed. Hvad skal der til, for at fordelingen af goder opfattes som retfærdig?
Resultaterne stemmer overvejende overens med traditionelt udbredte retfærdighedsbegreber, fx varianter af princippet om belønning efter indsats eller – det stærkere krav – efter bidrag til fællesskabet.
Jo mere en eksisterende fordeling opfattes som retfærdig, jo mere vil det gavne integration og sammenhold.
Netværksanalyser
Richard Emerson og Karen S. Cook inddrog også studier af, hvordan sociale netværk kan dannes gennem udveksling af goder. De så på, hvordan kæder af udvekslinger gennem flere led kunne resultere i varige sociale formationer, inden for hvilke der også kunne dannes arbejdsdeling, sociale alliancer, magtcentre mv. Positioner i netværk kan give magt til fx at åbne eller lukke for kanaler i netværket, der giver adgang til informationer og indflydelse.
Teorien er med internettets udbredelse også forsøgt anvendt til analyse af globale netværk via sociale internetmedier såvel som virtuelle arbejdsfællesskaber og deleøkonomi, baseret på digitale medier.
Teoretiske antagelser
Teorien var fra starten baseret på et utilitaristisk menneskebillede. Altså at mennesker vil gøre det, der bringer nytte og gevinst og undgå det, der bringer smerte og tab. Den tidlige gren af teorien byggede desuden på psykologiske antagelser indenfor behaviorismen om, at adfærd indlæres mekanisk gennem belønning og straf.
Senere har man blødt op på disse antagelser og lagt større vægt på menneskers evner til rationelt at beregne udfald af forskellige handlemuligheder, herunder også evner til at investere i at opbygge sociale relationer, skabe gensidighed og tillid under forventning om afkast. Her har man ladet sig inspirere af teori om rationelle valg, kaldet rational choice. Man har overvejende fastholdt antagelser om egennytten som den basale drivkraft.
Kritikken af bytteteori
Antagelsen om egennytte som generelt dominerende motivationsfaktor er blevet kritiseret for at være ensidig og savne empirisk dokumentation. Det samme gælder rationalitetsantagelsen, altså antagelsen om, at individernes valg altid bygger på rationelle beregninger. Endelig er der blevet peget på metodemæssige problemer med måling af nytte, fordi nytte er et subjektivt fænomen, der på bytteteoriens domæne ikke måles i penge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.