medicinsk sociologi

Medicinsk sociologi, sociologisk disciplin, som dels studerer samspillet mellem samfundsforhold og helbred, dels sundhedsvæsenet og dets professioner. Medicinske sociologer studerer levevilkårenes indflydelse på helbredet, fx social ulighed i helbred, kønsforskelle i helbred, og hvorfor lav social status, svage sociale relationer, stress og udstødning fra arbejdsmarkedet giver stor risiko for sygdom og tidlig død. De studerer tillige sygdomsopfattelse og livsstilsvalg (se livsstil (sygdomme)), som påvirker helbredet, bl.a. ryge-, drikke- og motionsvaner samt forebyggelse af ulykker. Endvidere foretages studier af de sociale konsekvenser af sygdom, fx familiestøtte, evt. udstødning fra arbejdsmarkedet, hvordan mennesker lever med sygdom, og hvordan de bruger sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet studeres ofte som et socialt system med strukturer og aktører, der gensidigt påvirker hinanden: Læger og andre faggrupper socialiseres til og udvikler bestemte roller i samspil med sundhedsvæsenets struktur og samfundets krav. Dette er bl.a. beskrevet af sociologen Erving Goffman.

I Danmark indgår medicinsk sociologi i flere sundhedsuddannelser, i lægestudiet siden 1980'erne. I flere danske forskningsmiljøer udføres forskellig medicinsk sociologisk forskning. Faget er beslægtet med epidemiologi, folkesundhedsvidenskab, medicinsk antropologi, medicinsk psykologi og socialmedicin.