affiks, fællesbetegnelse for præfikser, infikser og suffikser. På de fleste sprog findes der i ordene foruden en særlig betydningsbærende kerne, som kaldes stammen eller roden, andre dele, der betegner grammatisk bøjning (fleksion) eller afledning af ordet fra et andet (derivation). Hvis et sådant delelement kommer foran kernen, kaldes det et præfiks, og hvis det føjes til efter kernen, er det et suffiks. Føjes det til inden i ordet, kaldes det et infiks.
På moderne dansk kendes infikser ikke. Ordet for-stav-else-r-ne består af præfikset for-, kernen stav, afledningssuffikset -else og de to grammatiske suffikser -r for flertal og -ne for bestemthed. I latin bruges infiks til at angive imperfekt aspekt. I roden reliqv- 'efterlade' indsættes et n, og vi har imperfektstammen relinqv-.
| Ordet affiks kommer af latin affixus, perf. part. af affigere 'knytte til'. |
Da de latinske og græske fremmedord blev indlånt i de nyere europæiske sprog, tog de deres affikssystem med, især hvad afledning angik. Derfor optræder affikser ofte i familier, som fx omkring verbet movere 'bevæge': pro-movere 'føre frem', mo-tiv 'bevæggrund', mo-tion 'en bevæg-else', mo-tor 'noget, der bevæger noget', mo-bil 'bevægelig' osv.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki