pluralis, (af lat. pluralis (numerus), af plus 'mere', gen. pluris), flertal, grammatisk term; numerusform, som betegner en flerhed af størrelser modsat singularis og undertiden dualis.
Pluralis angives i dansk hos substantiver ved endelserne -e, -er eller såkaldt nul-endelse, evt. sammen med omlyd, jf. hus-e, blyant-er, ænd-er, mus, mænd; adjektiver har i pluralis næsten altid endelsen -e. I en række andre sprog, fx engelsk, fransk og spansk, er der bortset fra enkelte undtagelser kun én pluralisendelse, -s.
Nogle ord findes kun i pluralis, såkaldte pluralia tantum, fx penge. I sprog, hvor verber bøjes i tal, kombineres både singularis og pluralis med 1., 2. og 3. person. Se dansk sprog og tal.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki