geez

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

/files/10428/=ud_a_210444.mp3?revision=1

geez, oldetiopisk sprog, der tilhører den sydsemitiske gren af de semitiske sprog. Geez blev et selvstændigt sprog efter sydarabiske stammers indvandring i Etiopien fra ca. 600 f.Kr. Fra førkristen tid findes indskrifter på geez i sydarabisk og etiopisk skrift fra 300-t. e.Kr., fra kristen tid indskrifter fra Aksum fra 300-800-t. og bibeloversættelser fra 400-600-t. Fra perioden 800-1200-t. er ingen tekster bevaret, og derefter ophørte geez som talesprog, men fortsatte i 1200-1700-t. som litterært sprog, især til liturgisk brug; det er anvendt i legender, Mariahymner, helgenbiografier mv. foruden i en lovsamling og en række historiske værker. I 1800-t. blev amharisk det litterære sprog, og geez lever i dag kun som liturgisk sprog. Geez viser lighed med akkadisk i verbalbøjningen, fx har begge fordoblet midterradikal i imperfektum, med arabisk i substantivernes og adjektivernes indre flertalsdannelse og syntaktisk med aramæisk, hvor begge ofte har præpositionsforbindelser i stedet for objektsakkusativ. Ordforrådet er beslægtet med sydarabisk og har hebraiske og kushitiske låneord. Se også etiopiske sprog.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
 ud_a_210444.mp3 (5.7 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

30/01/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelig forfatter
Toll
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki