Louis Hjelmslev

© Gyldendal

Louis Hjelmslev.

Louis Hjelmslev, 3.10.1899-30.5.1965, dansk sprogforsker, 1937-65 professor i sammenlignende sprogvidenskab ved Københavns Universitet; søn af Johannes Hjelmslev.

Louis Hjelmslevs disputats, Études baltiques (1932), behandler et sproghistorisk emne, men hans hovedindsats ligger inden for den almene sprogvidenskab og først og fremmest i udformningen af sprogteorien glossematik, som han udarbejdede sammen med H.J. Uldall. Mange af synspunkterne i denne teori er foregrebet i hans første bog, Principes de grammaire générale (1928), der behandler almene love for sprogbygning. 1932-35 udgav han Rasmus Rasks værker og gav en ny tolkning af hans livsmål som sigtende mod sprogtypologi snarere end sproghistorie. La Catégorie des cas (1935-37) behandler semantiske aspekter af kasussystemer og giver et vigtigt bidrag til almen semantik.

Hjelmslevs hovedværk, Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse (1943), bringer en indførelse i glossematikkens forudsætninger og dens almene træk. Udgivelsen af selve teorien blev imidlertid forsinket; Uldall udgav 1. del 1957, mens Hjelmslevs tiltagende sygdom forhindrede ham i at færdiggøre 2. del. Et efterladt udførligt resumé blev udgivet i 1975. Sproget (1963), en kort indførelse i sprogvidenskaben, er Hjelmslevs lettest tilgængelige værk.

Hjelmslev er internationalt kendt og har præget en hel generation af danske sprogforskere ikke blot ved sin undervisning, men endnu mere gennem møderne i Lingvistkredsen, som han var med til at oprette i 1931, og hvis formand han var næsten uafbrudt indtil sin død. Han var en blændende debattør og en stærk og særpræget personlighed.