Kapitalomkostning, alternativomkostning, investors afkastkrav. Kapitalomkostningen kan benyttes til at evaluere rentabiliteten af nye investeringsprojekter. Et projekts nettokapitalværdi, dvs. om projektet er mere værd, end det koster, kan beregnes ved at kapitalisere dets fremtidige betalingsstrømme med projektets kapitalomkostning, hvorved betalinger i forskellige perioder gøres ensbenævnte mht. tid og risiko. Investorers alternativ til at investere i projektet er at placere kapitalen i værdipapirer med samme risiko som projektet. Kapitalomkostningen estimeres derfor ofte ud fra forventede afkast på finansielle fordringer, der er handlet på værdipapirmarkederne. Eksistensen af skatter kan komplicere det, og et centralt spørgsmål bliver, om skattesystemet tilskynder til fremmedkapitalfinansiering. Se kapitalstruktur.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.