overskud

Overskud, inden for regnskabsvæsen i resultatopgørelsen den positive forskel mellem en virksomheds omsætning og dens omkostninger i løbet af en periode, modsat underskud. Overskuddet tilfalder virksomhedens ejer eller ejere til dækning af de omkostninger, som ejerne har i forbindelse med virksomhedens drift: forrentning af den indskudte egenkapital (inkl. en risikopræmie) og evt. løn for ejerens arbejdsindsats i virksomheden. Overskuddet kan opdeles på forskellige måder: overskud fra primær og anden drift, ekstraordinært overskud, produktionsoverskud og overskud via kapitalmarkedet, fx kapitalgevinster og nettorenteindtægter. Opgørelse af overskud er forbundet med en række problemer fortrinsvis i forbindelse med opgørelsen af omkostningerne, der kan defineres som forskellen mellem værdien af periodens anskaffelser og aktivernes værdistigning i perioden. Det er meget ofte uklart, hvad et aktiv er værd. Af skattemæssige hensyn ønsker virksomheden, at dens aktiver værdisættes så lavt som muligt for at reducere det skattemæssige overskud. Problemerne søges løst gennem nationale og internationale regnskabsstandarder, som generelt anbefaler, at overskuddet dels opgøres retvisende, dels opgøres efter et forsigtighedsprincip (et tab skal tages, når det truer, og en gevinst, når den realiseres). De to principper er i høj grad modstridende, men indebærer som hovedregel, at omkostninger og aktiver vurderes til anskaffelsespriser.

Den økonomiske teoris overskudsbegreb afviger, trods flere forsøg på en tilnærmelse, fra regnskabsteoriens opfattelse. I økonomisk teori kan overskud defineres som pengeværdien af ejernes nettoudtræk fra virksomheden tillagt egenkapitalens værdistigning i perioden, som er identisk med pengeværdien af det forbrug, ejerne kan have uden at forringe egenkapitalens reale værdi i perioden. Dette begreb tager højde for, at inflation påvirker formuens reale købekraft, hvilket også forsøges i inflationsregulerede regnskaber. Den økonomiske teoris overskudsbegreb baseres på aktivernes markedsværdi, på deres nutidsværdi og på alternativomkostninger. Overskuddet er et væsentligt mål for virksomhedens økonomiske præstationer, og i økonomisk teori et væsentligt begreb til forklaring af markedsøkonomiens funktion: Overskuddet påvirker allokeringen af samfundets resurser; et ekstraordinært stort overskud (overnormal profit) tiltrækker investeringer og nye virksomheder, underskud kan betyde fallit. Overskuddet er en vigtig determinant for opsparingen og i visse brancher for omfanget af virksomhedernes forskning.

Der kan sondres mellem et privatøkonomisk og et samfundsøkonomisk overskud, hvor sidstnævnte inddrager de omkostninger, som en virksomhed påfører andre, se ekstern effekt. Gennem grønt regnskab forsøges virksomhedens overskud korrigeret for disse effekter. Se også årsregnskab.