kapitalstruktur (Mulige argumenter for kapitalstrukturrelevans)

Kapitalstruktur (Mulige argumenter for kapitalstrukturrelevans), Der eksisterer ikke én sammenhængende kapitalstrukturteori, men nedenfor berøres en række af de faktorer, som kan resultere i relevans af finansieringsbeslutninger.

Eksistensen af skatter vil ikke i sig selv nødvendigvis resultere i kapitalstrukturrelevans. Det centrale spørgsmål bliver, om skattesystemet har forvridende virkninger. Hvis skattesystemet tilskynder til valg af en bestemt kapitalstruktur, er selskabets markedsværdi afhængig af kapitalstrukturvalget, og investorerne vil da forsøge at mindske værdien af skattebetalingerne. Relevante analyser af skattesystemets indflydelse på kapitalstrukturbeslutningen bør inddrage såvel skatter på selskabsniveau som skatter på investorniveau. Disse ligevægtsanalyser bliver imidlertid hurtigt meget komplicerede pga. skattesystemets komplicerede struktur.

Konkursomkostningernes størrelse er afhængig af såvel det konkrete selskabs økonomiske og finansielle forhold som selve konkurslovgivningen. Alt andet lige vil eksistensen af konkursomkostninger favorisere finansiering med egenkapital.

Kapitalindskyderne oplever ofte interessekonflikter, når selskabet har finansielle problemer, dvs. har en ikke ubetydelig risiko for at gå konkurs. Interessekonflikterne kan resultere i, at aktionærerne ønsker at favorisere risikobehæftede projekter, eller at aktionærerne ikke ønsker at indskyde yderligere egenkapital i selskabet til finansiering af investeringsprojekter med positiv nettokapitalværdi. Ovenstående interessekonflikter mellem aktionærer og kreditorer er eksempler på agencyomkostninger ved fremmedkapital.

Et andet eksempel på interessekonflikter og agencyomkostninger er selskaber med få rentable investeringsprojekter, men med betydelige finansielle aktiver. Denne kombination kan tilskynde ledelsen til imperiebyggeri, dvs. iværksættelse af projekter med negativ nettokapitalværdi. Ifølge denne free cash flow-teori kan fremmedkapital, pga. dens juridiske krav på renter og afdrag, tvinge ledelsen til at udbetale kontanter, hvilket begrænser ledelsens frihedsgrader mht. overskudslikviditet. Fremmedkapital kan benyttes til at anspore ledelsen til at varetage aktionærernes interesser og således begrænse interessekonflikterne mellem ledelsen og aktionærerne.

Økonomiske modeller, der er baseret på en antagelse om, at ledelsen er bedre informeret om selskabet end kapitalmarkedet, har peget på, at den asymmetriske information påvirker valget mellem intern og ekstern finansiering samt mellem emission af egenkapitalfordringer og fremmedkapitalfordringer.