forbrugsafgifter

I modsætning til indkomstskat har forbrugsafgifter været kendt langt tilbage i tiden, idet de blev ret almindelige i Danmark i slutningen af 1650'erne. De blev indført dels som afgifter på særlige varer, dels som mere generelle afgifter i form af bytold, dvs. afgift på varer, der indførtes fra landet til forbrug i byerne.

Forbrugsafgifter kan opdeles i to hovedgrupper:

• generelle afgifter der pålægges alle eller næsten alle varer og/eller tjenesteydelser; momsen er det vigtigste eksempel
• punktafgifter der kun pålægges en enkelt vare eller tjenesteydelse – eller grupper heraf

Momsen er den helt dominerende generelle afgift. Siden 1992 har momssatsen været på 25 procent. Udformningen af momsen er i vid udstrækning styret af EU's bestemmelser.

Blandt undtagelserne for moms er tjenesteydelser inden for social- og sundhedssektoren og størstedelen af undervisningssektoren.

Alle virksomheder, der importerer, fremstiller eller handler med afgiftspligtige varer eller tjenesteydelser, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Som udgangspunkt skal alle virksomheder hvert kvartal indsende en opgørelse over momsen af deres salg i det pågældende kvartal (salgsmoms); landbrug, fiskeri, gartneri mfl. dog kun hvert halve år. Der beregnes også moms af de punktafgifter, som indgår i varepriserne, fx punktafgifterne på tobak og spiritus. De råvarer, halvfabrikata, energi osv., som virksomhederne har indkøbt, har også været belagt med moms.

For at undgå dobbelt eller tredobbelt moms kan alle virksomheder fratrække den moms, som de har betalt til deres leverandører (købsmoms), i de 25 procent af omsætningen, der skal indbetales til told- og skattevæsenet. Herved bliver kun merværdien i den enkelte virksomhed belastet med 25 procent moms.

Afgiftslovens navn er da også "Lov om merværdiafgift (momsloven)". At den moms, som det ene led skal betale, kan trækkes fra af det næste, er et system af stor kontrolmæssig værdi for told- og skatteforvaltningen og specielt værdifuldt, når der som i Danmark kun er én momssats.

Det skyldes, at momsen vil udgøre samme procent af hele omsætningen og dermed være den samme uanset virksomhedens størrelse og varesortiment. Da der ikke skal opkræves moms af varer til eksport, får rene eksportvirksomheder den moms, de har betalt af råvarer m.m., tilbagebetalt af told- og skattevæsenet.

Punktafgifterne er opbygget på en helt anden måde. Af administrative årsager forsøger man at lægge afgiftsopkrævningen i produktionsleddet, fordi der normalt kun er få virksomheder her, mens der er mange i handelsleddene.

De virksomheder, der skal betale afgift, vil allerede være momsregistrerede og registreres yderligere hos told-og skatteforvaltningen efter den pågældende punktafgiftslov. De skal normalt en gang om måneden underrette myndighederne om deres salg af afgiftspligtige varer i den forløbne måned og indbetale afgiften den 15. i den følgende måned.

De væsentligste danske punktafgifter er lagt på tobak, spiritus, fyringsolie, benzin, biler mv. samt på elektricitet.

Den altovervejende del af indtægten fra tobaksafgiften kommer fra cigaretter. I overensstemmelse med EU's regler er tobaksafgiften en kombineret styk- og værdiafgift af den højeste detailpris. Tobaksafgiften pr. cigaret er i gennemsnit ca. 2 kr. (2022).

Spiritusafgiften er i 2022 på 150 kr. pr. liter ren (100%) alkohol.

Øl- og vinafgifterne beregnes på grundlag af mængde og i realiteten af alkoholindholdet. Afgiften på en almindelig flaske vin med 0,75 liter knap er på 8,45 kr. (2022)

Mineralolieafgifterne omfatter normalt både en CO₂-afgift, som er fastsat efter CO₂-udviklingen ved anvendelse, og en energiafgift, som er fastsat efter energiindholdet i benzin, dieselolie, flydende gas, petroleum, fuelolie, fyringsolie m.m. Afgifterne er pr. liter eller pr. kg.

Afgifterne bliver i en vis udstrækning tilbagebetalt til erhvervslivet, afhængigt af afgiftsbelastningen af den pågældende vareproduktion; det gælder dog ikke for den del af mineralolierne, som industrien anvender til opvarmning af lokaler eller til drift af motorer, herunder biler. Afgiften var i 2022 på 4,44 kr. pr. liter. blyfri benzin.

Bilafgifter. For at få registreret en ny personbil hos politiet skal man først have betalt registreringsafgift. Den var i 2022 på 85 procent af bilens detailpris op til 204.600 kr.; detailprisen er inkl. moms, men uden registreringsafgiften. Af detailprisen ud over 204.600 kr. er registreringsafgiften 150%.

Ud over registreringsafgift skal der betales ejerafgift afhængig af køretøjets benzin- eller dieselforbrug pr. km. Endelig er der lagt en afgift på den lovpligtige ansvarsforsikring,

Elektricitetsafgiften udgør pr. den 1. juli 2022 typisk 0.76kr. pr. kWh (ved forbrug der overstiger 4000 kWh årligt i helårsboliger, som opvarmes ved elektricitet er satsen lavere). Der er en lempelsesordning for erhvervslivet svarende til den, der gælder for mineralolier.

Miljøafgifter er en generel betegnelse for afgifter, der har til formål at forbedre miljøet ved at mindske forbrug af varer, der belaster miljøet. Ud over den eksisterende CO₂-afgift og afgifterne på vand og visse former for emballage (flasker mv.) vedtog Folketinget i 1995 en række nye miljøafgifter, herunder afgifter på visse bekæmpelsesmidler samt på svovl og på bly- og nikkel-cadmium-akkumulatorer.

• finanspolitik
• EU – Skatte- og afgiftspolitik
• moms

• Danmarks Statistiks overblik over skatter og afgifter