Et dødvægtstab er inden for økonomi eksempelvis skatters, monopolers og andre markedsfejls forvridende virkning på resursefordelingen i et samfund. Dødvægtstab medfører, at produktionen og/eller forbruget af varer ikke er efficient, så resurserne ikke bruges hensigtsmæssigt.
dødvægtstab
Dødvægtstab ved beskatning
Dødvægtstabet ved beskatning skyldes, at skatter så godt som altid får skatteyderne til at ændre adfærd. For eksempel vil forbrugerne søge at erstatte en beskattet vare med en vare, der ikke er belagt med skat. Er en vare således belagt med en skat på 25 procent, er forbrugerne villige til at acceptere ubeskattede erstatninger for denne vare, der er indtil 25 procent dyrere at fremstille. Samfundet bruger flere resurser ved denne forbrugsomlægning, som ikke stiller forbrugeren bedre end før. Det større resurseforbrug er udtryk for et tab, som ingen har glæde af – deraf betegnelsen dødvægtstab.
Grænsehandel giver dødvægtstab
Grænsehandel, der består i, at forbrugerne søger at undgå en skat ved at købe varen på den anden side af grænsen, er et eksempel på et dødvægtstab. Den ekstra tid og de øgede transportomkostninger, der er forbundet med grænsehandel sammenlignet med normal indkøbsform, er udtryk for et nettospild af resurser for samfundet. Øget udbredelse af gør det selv-aktiviteter er et andet eksempel. Her skyldes tabet, at folk på grund af skatten bruger en del af deres samlede potentielle arbejdstid på opgaver, som udføres med lavere produktivitet end deres hovederhverv.
Andre eksempler
En monopolvirksomhed, der fastsætter sine priser højere end produktionsomkostningerne, fremkalder en lignende adfærdsændring hos forbrugerne og dermed et dødvægtstab. Det samme er tilfældet med andre markedsfejl som eksempelvis negative eksterne effekter som forurening.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.