Komplementære goder er varer, der efterspørges samlet, ofte fordi de i fællesskab indgår i forbruget. Et eksempel er ski og skistøvler, et andet tandbørster og tandpasta.

Prisen på komplementære goder

En stigning i prisen på en vare, der indgår i et sådant forhold, vil føre til reduceret efterspørgsel efter såvel varen selv som dens eventuelle komplementer. Krydselasticiteten er med andre ord negativ, når varerne er komplementære. Det vil sige, at efterspørgslen efter en af varerne falder, når prisen på den anden vare stiger.

Modsætningen til komplementære goder

Modsætningen til komplementære goder er goder, der substituerer for hinanden, som fx kaffe og te eller kartofler og ris. For goder, der er substitutter, er krydselasticiteten positiv (stiger prisen på kaffe, vil det medføre højere efterspørgsel efter te).

Læs mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig