Priselasticiteten bruges inden for økonomi normalt som et mål for styrken i efterspørgslens reaktion på prisændringer. En sådan efterspørgselselasticitet defineres som den procentvise ændring i den efterspurgte mængde, der forårsages af en prisændring på 1 %. Elasticiteten måler dermed følsomheden i forbrugernes efterspørgsel. Da efterspørgslen normalt falder, når prisen stiger, er priselasticiteten negativ. Er den mindre end -1 (således at den numeriske værdi er større end 1), siges efterspørgslen at være elastisk, og er den større end -1 (numerisk mindre end 1), er den uelastisk. Priselasticiteten kan dog godt for samme vare være både større og mindre end -1 ved forskellige forbrugsniveauer. Ligeledes spiller tidshorisonten en rolle: Elasticiteten er som regel større på lang sigt end på kort sigt, bl.a. fordi det tager tid for forbrugerne at ændre deres forbrugsvaner, når nogle varer bliver dyrere.

Priselasticiteten kan også defineres for udbuddet på et marked, dvs. som en udbudselasticitet. Den måler så tilsvarende den procentvise ændring i den udbudte mængde (ændringen i produktionen) af en vare, når prisen stiger med 1 %. Udbudselasticiteten vil normalt være positiv.

Anvendelser

Priselasticitetens størrelse er en meget væsentlig faktor i en lang række økonomiske overvejelser. Hvis fx prisen øges, og efterspørgslen dermed falder, vil den samlede omsætning (pris gange mængde) mindskes, hvis varens efterspørgsel er elastisk, og øges, hvis den er uelastisk. Denne sammenhæng anvendes blandt andet indenfor monopolteori: En virksomhed, der har monopol på salget af en vare på et marked, vil generelt aldrig vælge en pris og et produktionsniveau, hvor efterspørgslen er uelastisk. I sådan en situation ville virksomheden nemlig kunne øge sin profit ved at hæve prisen – og dermed kan den oprindelige pris ikke være optimal for monopolisten.

Sammenhængen anvendes også ved analyse af valutakursændringer, hvis effekt på udenrigshandelen afhænger af importens og eksportens priselasticiteter. Den såkaldte Marshall-Lerner-betingelse siger, at hvis den numeriske værdi af de to elasticiteter tilsammen er større end 1, vil et fald i (dvs. en depreciering af) et lands valutakurs medføre en forbedring af handels- og dermed betalingsbalancen.

Elasticiteter spiller også en vigtig rolle indenfor skattepolitik. Skatter påvirker generelt skatteydernes adfærd, og denne adfærdsændring kan medføre et dødvægtstab, dvs. en mindre efficient samfundsøkonomisk tilstand. Hvor stort dødvægtstabet (efficenstabet) er, vil afhænge af elasticiteten i personernes adfærd. Således er arbejdsudbudselasticiteten, dvs. ændringen i, hvor meget erhvervsaktive personer ønsker at arbejde, når deres timeløn efter skat ændres med én procent, en central størrelse i beregninger af arbejdsindkomstbeskatningens samfundsøkonomiske konsekvenser.

Andre elasticiteter

De nævnte definitioner angiver begge egenpriselasticiteter, hvor man måler effekten på en vare af en ændring i varens egen pris. I nogle tilfælde er tillige krydspriselasticiteter, ofte blot kaldt krydselasticiteter, interessante. De måler ændringen i en vare som resultat af en procentvis stigning i en anden vares pris. Afhængigt af, om de to varer er substitutter eller komplementære, kan man både forestille sig, at krydspriselasticiteter kan være positive og negative.

Også indkomstelasticiteter anvendes hyppigt i økonomisk tankegang. En indkomstelasticitet måler ændringen i forbruget af en vare, når forbrugernes indkomst stiger med 1 %. Igen kan indkomstelasticiteter både være positive og negative, afhængigt af om den pågældende vare er et normalgode eller et såkaldt inferiørt gode.

Læs mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig