Industriøkonomi er et teoretisk og empirisk forskningsfelt, der beskæftiger sig med virksomheders organisering og strategier for at opnå den størst mulige profit, og konsekvenserne heraf for forholdene i de forskellige brancher. Ordet "industri" skal i denne sammenhæng forstås som erhverv i bred forstand og ikke kun som fremstillingsvirksomhed.

Historie

Industriøkonomi er blevet udviklet som særligt forskningsfelt siden slutningen af 1800-tallet samtidig med den første antitrustlovgivning i USA (The Sherman Antitrust Act fra 1890). Den franske matematiker og økonom A. A. Cournot formulerede imidlertid allerede i 1838 stringente modeller af virksomheders adfærd, når markedsformen er et monopol, dvs. at der kun er én sælger, eller et duopol (et marked med to sælgere).

Konkurrenceforhold

Et af industriøkonomiens centrale emner er markedsformer, der ikke indebærer fuldkommen konkurrence. Fuldkommen konkurrence forudsætter mange sælgere og mange købere af et homogent produkt, samt at både sælgere og købere er fuldt informeret om produkt og markedsforhold. I praksis er fuldkommen konkurrence lige så sjælden som et rent monopol. De mest udbredte markedsformer er oligopoler, dvs. et mindre antal sælgere ofte i form af ganske få store plus et antal mindre sælgere, og monopolistisk konkurrence, hvor antallet af sælgere er stort, men de enkelte virksomheders produkter er differentieret ud.

En betydelig del af den industriøkonomiske forskning tager udgangspunkt i en bestemt branches struktur. Dernæst analyseres konsekvenserne af strukturen for virksomhedernes adfærd, og endelig vurderes resultaterne for virksomhedernes økonomi og for samfundets velfærd. Dette er det såkaldte struktur, adfærd, resultat-paradigme (structure, conduct, performance). Svagheden ved dette paradigme er, at markedsstrukturen tages som det givne udgangspunkt. Derfor er der tillige udviklet industriøkonomiske modeller, hvori markedsstrukturen bliver formet som resultat af det spil, der foregår mellem de virksomheder, der allerede er på markedet, og de virksomheder, der kunne tænke sig at etablere sig på markedet.

Den industriøkonomiske forskning har siden midten af 1970'erne været domineret af anvendelsen af spilteoretiske modeller. Forholdet mellem virksomhederne på et marked, inklusive de potentielle konkurrenter, beskrives som et dynamisk spil, hvori virksomhederne har afvigende og ufuldkomne informationer om konkurrenters og kunders reaktioner.

Industriøkonomi og erhvervspolitik

Offentligheden stiller typisk en række krav til erhvervene. Markedsmagt må ikke kunne misbruges til at begrænse erhvervsfriheden for mindre virksomheder, virksomhederne skal producere effektivt, hvilket bl.a. forudsætter, at de har en vis størrelse, og priser og forretningsbetingelser må ikke være urimelige. Virksomhederne skal være vækstorienterede og innovative, og forældede virksomhedsdele skal afvikles planlagt og roligt.

Den industriøkonomiske forskning kan ikke anvise en skabelon for en erhvervsstruktur, som skaber en tilstand, der opfylder disse krav. Man bruger betegnelsen fungerende konkurrence (workable competition) for en struktur, der nærmer sig en opfyldelse af kravene. Et oligopol vil i visse brancher kunne skabe fungerende konkurrence. En af betingelserne herfor er, at det ikke er for vanskeligt for nye virksomheder at trænge ind på markedet.

Den teoretiske og empiriske industriøkonomiske forskning har vist, at uregulerede ("frie") markeder kan føre til uheldige resultater. Det skyldes, at mange markeder vil være præget af forskellige former for markedsfejl. Derfor er det nødvendigt med et offentligt konkurrencetilsyn og en offentlig kontrol af forhold, der har betydning for forbrugernes vilkår.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig