Kooperative spil er et spilteoretisk begreb, der betegner spil, hvori koalitionsdannelser har betydning for resultatet, og hvis løsning kan beskrives ved en kooperativ ligevægt. Blandt de oftest diskuterede kooperative ligevægte er kernen, som er et løsningsbegreb, hvor ingen koalition er i stand til ved egne kræfter at opnå noget, som er bedre for alle dens medlemmer, end hvad ligevægten foreskriver. Et andet vigtigt løsningsbegreb er Shapley-værdien, der giver hver spiller et gennemsnit af vedkommendes marginale bidrag til alle de koalitioner, som spilleren potentielt kan deltage i.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig