Inflation i Danmark 1945-2023

Inflationen i Danmark 1945-2023. Gennem årene har der været store forskelle i inflationsniveauet i Danmark. Efterkrigstiden blev indledt med høj inflation, men den blev relativt hurtigt bragt ned. Fra begyndelsen af 1960'erne steg inflationen og kulminerede med tocifrede inflationsrater i 1970'erne. En disinflationær politik i 1980'erne nedbragte inflationen, og i en årrække lå prisstigningstakten på omkring 2 procent om året. I 2013-2021 var den årlige stigning i forbrugerpriserne i gennemsnit kun 0,8 procent. I 2022 voksede inflationen kraftigt og blev knap 8 procent på årsbasis, inden den igen faldt igennem 2023, hvor den over hele året havde et niveau på 3,3 procent.

Inflation i Danmark 1945-2023
Af .

Inflation er en situation, hvor det generelle prisniveau stiger vedvarende. Normalt bruges udtrykket om stigninger i de gennemsnitlige forbrugerpriser, typisk målt ved forbrugerprisindekset. Udtrykket kan også bruges om udviklingen i mere specifikke priser, fx løninflation.

Faktaboks

Etymologi
Ordet inflation kommer af latin inflatio, af inflare 'oppuste', af in- og flare 'blæse'.

En situation med en vis inflation er normal og giver også nogle samfundsøkonomiske fordele. Men bliver inflationen for høj og især for ustabil, vil det medføre en række problemer. Disse problemer består dels i tilfældige omfordelinger af købekraften mellem forskellige befolkningsgrupper, dels en generelt større usikkerhed, der kan hæmme en effektiv samfundsøkonomi.

Ændringer i inflationen

Ændringer i inflationen kan både skyldes forhold omkring efterspørgsel og udbud i økonomien. Hvis forbrugernes og virksomhedernes efterspørgsel efter varer og tjenester er meget høj, vil det have en tendens til at presse priserne i vejret og dermed skabe inflation. Det samme er tilfældet, hvis udbuddet af varer og tjenester bliver mindre, for eksempel som følge af forsyningsproblemer.

Den økonomiske politik kan påvirke inflationen via dens indflydelse på den samlede efterspørgsel i økonomien. Det gælder såvel centralbankernes pengepolitik som regeringernes finanspolitik.

Danmark og den øvrige vestlige verden var præget af høj inflation i 1970’erne og 1980’erne. Efter en periode med lav og stabil inflation opstod der på ny kraftige prisstigninger i 2021 og 2022, men i 2023 aftog inflationsraterne igen.

Inflation i Danmark og EU

jan. feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec.
EU 2021 1,2 1,3 1,7 2,0 2,3 2,2 2,5 3,2 3,6 4,4 5,2 5,3
EU 2022 5,6 6,2 7,8 8,1 8,8 9,6 9,8 10,1 10,9 11,5 11,1 10,4
EU 2023 10,0 9,9 8,3 8,1 7,1 6,4 6,1 5,9 4,9 3,6 3,1 3,4
DK 2021 0,4 0,5 0,9 1,5 1,9 1,9 1,7 1,8 2,4 3,2 3,8 3,4
DK 2022 4,9 5,3 6,0 7,4 8,2 9,1 9,6 9,9 11,1 11,4 9,7 9,6
DK 2023 8,4 8,3 7,3 5,6 2,9 2,4 3,2 2,3 0,6 -0,4 0,3 0,4

(Tabellen viser – for såvel EU som Danmark – inflation i forhold til samme måned året før målt med det harmoniserede prisindeks (HICP), der bruges i EU. Kilde: ESTAT)

Inflation i historisk perspektiv

Inflation er et monetært fænomen, dvs. det er knyttet til økonomier, der anvender penge. I en bytteøkonomi kan der ikke eksistere inflation.

Historisk har man kendt til inflation i mange lande og forskellige epoker, helt fra antikke riger som Romerriget.

Perioden 1960'erne til 1980'erne

Danmark og de fleste andre vestlige lande oplevede en periode med stigende inflation i 1960’erne og 1970’erne. I Danmark var den årlige inflation over 10 procent i 1980-1982. Siden fulgte i løbet af 1980'erne et generelt fald i inflationen (en disinflation).

Perioden 1990 til 2010

I perioden 1990 til 2010 var de gennemsnitlige årlige prisstigninger i Danmark 2,1 procent. Efter finanskrisen var inflationen i en årrække i 2010'erne endnu lavere, og flere lande oplevede en situation med et faldende prisniveau, kaldet deflation.

Perioden 2021 til 2023

I løbet af 2021 steg inflationen dog kraftigt først i USA og siden også andre lande, drevet af såvel høj efterspørgsel som forsyningsproblemer i kølvandet på COVID-19-pandemien. I Danmark var prisstigningstakten i hele 2021 på 1,9 procent, men året efter steg den til næsten 8 procent målt over hele året. I 2023 faldt inflationsraterne dog generelt igen, i Danmark til godt 3 procent (se også tabel).

Hyperinflationen i fx Tyskland og Venezuela

Nogle lande har historisk oplevet perioder med ekstremt høje inflationsrater på mange hundrede procent om året, såkaldt hyperinflation. Det skete blandt andet for Tyskland i 1922-1923 og senest 2016-2021 i Venezuela.

Bremses sådanne tilfælde ikke, fører de i sidste ende til pengesystemets sammenbrud.

Årsager til inflation

Flere forskellige forhold kan påvirke inflationstakten i et land. Den samlede efterspørgsel på varemarkederne har stor betydning. Eksempelvis vil en højkonjunktur, hvor den samlede efterspørgsel i økonomien overstiger det strukturelle produktionsniveau, normalt føre til højere inflation.

Første årsag: lønstigninger

En vigtig mekanisme er, at den højere efterspørgsel vil formindske ledigheden, hvilket på arbejdsmarkedet efterhånden sætter sig i større lønstigninger. Disse lønstigninger vil af virksomhederne blive overvæltet i højere vareprisstigninger. Det omvendte er tilfældet i en lavkonjunktur.

Anden årsag: prisstigninger

For det andet er prisstigningstakten påvirket af udbudsforholdene og dermed produktionsomkostningerne på varemarkedet. Et vigtigt eksempel var de kraftige olieprisstigninger under 1970’ernes oliekriser. De skabte det indtil da usete fænomen stagflation, hvor inflation og ledighed steg samtidig.

Tredje årsag: inflationsforventninger

En tredje vigtig faktor er befolkningens forventninger til det fremtidige inflationsniveau, der har en tendens til at blive selvopfyldende. En central del af pengepolitikken i vore dage er derfor at sikre stabile inflationsforventninger.

Phillipskurven

Den såkaldte Phillipskurve, der grafisk viser sammenhængen mellem ledighed og inflation, sammenfatter disse forskellige forhold i en enkel model. Den udgør et centralt element i de fleste moderne økonomiske fremstillinger, der beskæftiger sig med ændringer i inflationsniveauet.

Inflation og pengepolitik

En anden tilgang har traditionelt understreget sammenhængen mellem inflationen og ændringer i den pengemængde, der cirkulerer i samfundet.

Den økonomiske tankegang monetarismen har fremhævet, at en centralbank kan fastholde et stabilt inflationsniveau ved at styre pengemængden. Som følge heraf lagde flere centralbanker tilbage i 1970'erne og 1980'erne afgørende vægt på at kontrollere pengemængdens udvikling.

Det viste sig imidlertid, at sammenhængen mellem inflation og pengemængde ikke var stabil nok til at være en velegnet pengepolitisk strategi.

Den officielle inflationsmålsætning

I stedet forsøger de fleste centralbanker i den vestlige verden derfor i dag at styre inflationen via en officiel inflationsmålsætning. Centralbankerne ændrer deres pengepolitiske renter i passende omfang for at stabilisere efterspørgslen og aktivitetsniveauet omkring det niveau, der fastholder det ønskede inflationsmål.

Konsekvenserne ved inflation

Inflation, især høje inflationstakter, har en række negative samfundsøkonomiske effekter. Den får personer til at bruge uforholdsmæssigt mange resurser på at skulle tage hensyn til de løbende prisændringer i deres økonomiske dispositioner.

Uforudsigelighed

Høj inflation medfører ofte samtidig, at inflationstakten vil svinge, så den bliver sværere at forudsige. Det gør det sværere at gennemskue de relative priser og forstyrrer dermed markedsøkonomiens prissignaler, så de fungerer mindre hensigtsmæssigt. Eksempelvis vanskeliggør varierende inflation fornuftige investerings- og opsparingsbeslutninger.

Samtidig vil den typisk medføre, at långivere vil kræve en risikopræmie, der forøger realrenten og hæmmer investeringerne og dermed den økonomiske vækst.

Uforudset inflation giver også anledning til en vilkårlig omfordeling af købekraft og formuer mellem långivere og låntagere og giver dermed uønskede fordelingsvirkninger, der kan skabe stor utilfredshed i befolkningen.

Fordele: fleksibilitet, effektiv pengepolitik m.m.

Der er dog også fordele ved et inflationsniveau, der ikke er alt for lavt. Nominelle lønninger er ofte svære at sænke direkte. Derfor kan et positivt inflationsniveau gøre det lettere at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked med tilpasning af reallønnen på forskellige områder.

Undgåelse af likviditetsfælden

Inflation af en vis størrelse formindsker også risikoen for, at økonomien havner i en likviditetsfælde, hvor pengepolitikken bliver ineffektiv. Det skyldes, at der er en nedre grænse for, hvor lave de (nominelle) pengepolitiske renter kan blive.

Jo højere den forventede inflation er, jo højere vil det nominelle renteniveau også alt andet lige være. Dermed kan inflationen være med til at sikre, at centralbankerne ikke havner i en situation, hvor de har nået den nedre grænse for deres renter og dermed mister muligheden for at kunne stimulere økonomien.

Forbrugerprisindekset

Endelig overdriver forbrugerprisindekset af forskellige tekniske årsager normalt den målte inflation en lille smule. Selv hvis man ønsker en reel inflation på nul, bør man derfor stræbe efter et vist positivt niveau for den officielt målte inflation.

Anbefalingen: et lavt men positivt niveau

Afvejningen af fordele og ulemper fører typisk til anbefaling af et lavt, men positivt inflationsniveau. En række økonomer har anslået det optimale inflationsniveau til at ligge mellem 1 og 4 procent.

Den økonomiske politik siden 1980’erne

I 1980’erne fik bekæmpelse af den høje inflation generelt større fokus i den økonomiske politik verden over. Samtidig steg forståelsen af betingelserne for, at centralbankernes pengepolitik succesfuldt kunne begrænse inflationen.

Inflationsmålsætninger

I 1990 indførte New Zealands centralbank som den første i verden et egentligt eksplicit inflationsmål som sin pengepolitiske strategi. Strategien viste sig at være succesfuld, og i dag fører de fleste vestlige lande pengepolitik efter en inflationsmålsætning. Inflationen var generelt lav og stabil i de vestlige lande fra 1990’erne indtil COVID-19-krisen i 2020.

Finanskrisen

I løbet af finanskrisen medvirkede det lave inflationsniveau til, at mange centralbanker oplevede en reel likviditetsfælde. De havde nået grænsen for, hvor lave de nominelle pengepolitiske renter kunne være.

Da inflationen samtidig var lav og endda faldt yderligere under krisen, var realrenterne (de nominelle renter fratrukket inflation) højere end ønsket. Da centralbankerne ikke kunne sænke realrenterne via traditionel pengepolitik, måtte de forlade sig på ukonventionelle og mere usikre instrumenter som kvantitative lempelser.

Denne problemstilling førte til en fornyet fagøkonomisk diskussion, om inflationsniveauet generelt var blevet for lavt.

Også efter finanskrisen fortsatte det lave inflationsniveau i en årrække.

Inflationens tilbagevenden i 2021 og 2022

I løbet af 2021 oplevede USA de højeste prisstigninger siden begyndelsen af 1980'erne. Stigningen kom af flere forskellige årsager

Høj økonomisk vækst efter COVID-19

Efter at COVID-19-pandemiens nedlukninger blev ophævet, var der en del ophobet købekraft blandt husholdningerne, som medførte et stort efterspørgselspres. Det blev yderligere understøttet af en ekspansiv amerikansk finans- og pengepolitik. Tilsammen medførte det en meget høj økonomisk vækst i USA i 2021.

Udbudsproblemer

Til disse efterspørgselsforhold kom også udbudsproblemer i form af flaskehalse i de globale forsyningskæder efter pandemien, der medførte kraftige råvareprisstigninger. De blev yderligere forværret af, at den amerikanske forbrugerefterspørgsel skiftede fra tjenester til varer, hvor transportveje spiller en større rolle.

Ruslands invasionen af Ukraine i 2022

Inflationsstigningerne spredte sig til andre lande, og i 2022 steg inflationen yderligere. I Europa blev udviklingen yderligere presset i vejret af Ruslands invasion af Ukraine i 2022, der ikke mindst har ført til en periode med højere energipriser.

I Danmark blev inflationen i 2022 således på 7,7 procent, hvilket var den højeste årsstigning siden 1982.

Omfordeling mellem befolkningsgrupper

Den pludselige høje og ret uventede inflation førte til en betydelig omfordeling mellem forskellige befolkningsgrupper. Realindkomsterne er faldet hos mange, mens virksomhederne i nogle brancher omvendt fik betydelig større indtjeningsmuligheder som følge af det høje prisniveau.

Skift i den økonomiske politik

Blandt andet som følge heraf skiftede den økonomiske politik i 2022 generelt over til at prioritere inflationsbekæmpelsen meget højt. Det skete især via en betydelig strammere pengepolitik (rentestigninger) fra centralbankerne.

Såvel den strammere pengepolitik som et fald i energipriserne førte i 2023 til et betydeligt fald i inflationstakten. Den danske inflationsrate faldt således til 3,3 procent målt over hele året.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig