Komparative fordele er det fænomen, at et land af forskellige årsager er i stand til at producere visse varer relativt billigt sammenlignet med andre lande.
komparative fordele
Historie
Teorien om komparative fordele blev formuleret af David Ricardo i 1817; han betragtede en simplificeret verden med kun to lande, der hvert fremstillede to varer ved brug af arbejdskraft. Selvom det ene land brugte mere arbejdskraft pr. produceret enhed i begge brancher, ville der alligevel være grundlag for gensidig fordelagtig handel, når blot dette land ikke var proportionalt lige meget ringere end det andet i begge brancher. Ved specialisering i produktionen af den vare, hvor landet var mindst dårligt, og kombineret med indbyrdes handel kunne der skabes større produktion med den givne arbejdsstyrke i begge lande. Ifølge klassisk handelsteori er det altså ikke absolutte fordele i produktionen, men blot komparative fordele, der er afgørende for et lands udenrigshandel.
En efterfølgende udvikling af teorien, bl.a. af de svenske økonomer Eli F. Heckscher og Bertil Ohlin, førte til, at teorien om komparative fordele frigjordes fra den oprindelige binding til arbejdsproduktivitetsteorien. Flere andre forhold kan enkeltvis eller i forening skabe komparative fordele i produktion af en bestemt vare, således fx landets udrustning med kapital, arbejdskraft eller andre resurser og landets teknologiske profil.
I de senere år er interessen for komparative fordele blevet knyttet til den langsigtede sammenhæng mellem enkelte landes forsknings- og udviklingsindsats og deres komparative fordele.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.