Diskontoen er den ældste af Danmarks Nationalbanks fire pengepolitiske renter. Den var oprindelig en rentesats, der blev brugt i forbindelse med diskontering af veksler. Fra midten af 1800-tallet blev den brugt som pengepolitisk instrument af Nationalbanken til at påvirke seddelmængden i omløb og dermed den generelle økonomiske aktivitet. I 1980’erne mistede den sin betydning som direkte instrument i pengepolitikken. Denne rolle er overtaget af Nationalbankens øvrige officielle renter, mens diskontoen i dag anvendes som en generel signalrente for det pengepolitiske renteniveau.
Faktaboks
- Etymologi
- kommer fra italiensk disconto, som er afledt af verbet discontare ('diskontere', dvs. fratrække), af dis og contare 'regne'. At diskontere betød tidligere at købe en veksel før forfaldsdagen mod fradrag af et beløb (diskontoen).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.