RKI Kredit Information, Ribers, dansk kreditoplysningsfirma, grundlagt 1971 i Silkeborg som Ribers Kredit Information af Mogens Riber. Firmaet opbyggede efterhånden en større kreditordatabase, der registrerede skyldnere, og i 1984 blev det købt af The Thomson Corporation (fra 2008 Thomson Reuters) og fik navnet RKI Kredit Information (RKI).

Firmaets omfattende database over dårlige betalere i Danmark, RKI-registeret, gav bl.a. anledning til den faste vending "at stå i Ribers" som synonym for en person, der ikke kunne betale sine regninger til tiden.

I 1999 blev firmaet overtaget af den svenske investeringsfon EQT, der året efter dannede Nordic Info Group, som tillige bestod af de tilsvarende virksomheder Købmandstandens OplysningsBureau (KOB) og det norske CreditInform.

Nordic Info Group blev i 2003 købt af den store finansdata- og kreditoplysningskoncern Experian, der efterfølgende har videreført RKI-registeret.

Se også Experian.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig