Bankvæsen, pengeinstitutter, dvs. banker, sparekasser og andelskasser med aktivitetsområde.
Kerneaktiviteten i bankvæsen består i at modtage overskudslikviditet på indlåns- eller opsparingskonti fra personer og virksomheder og at udlåne disse midler til andre personer og virksomheder, som har vilje og evne til at tilbagebetale det lånte.
Banker og sparekasser drives kommercielt på markedsvilkår. I takt med den økonomiske og teknologiske udvikling er der endvidere opstået behov for fx betalingsformidling, garantistillelse, forvaltning og valutaveksling. Det moderne bankvæsens mangeartede funktioner kan i store træk beskrives som kapitalformidling, betalingsformidling og rådgivning.
Alle borgere berøres af bankvæsenets aktiviteter. Hvis betalingsformidlingen svigter, vil samfundet gå i stå. Endvidere er formidlingen af kapital til virksomheder og husholdninger nødvendig, for at de kan fungere.
Pengeinstitutterne deltager ligeledes i opbygningen af et privat alderdomsforsørgelsessystem (etableringen af forskellige pensionsopsparingsordninger) samt i indskydergarantiordningen, som i alt væsentligt sikrer husholdningernes opsparing ved pengeinstitutternes evt. økonomiske vanskeligheder.
Der har ved tilrettelæggelsen af dansk økonomisk politik indtil 1980'erne eksisteret en mangeårig tradition for at anvende bankvæsenet og den øvrige finansielle sektor til påvirkning af konjunkturudviklingen. Likviditeten, renteniveauet samt kreditgivningens omfang og art blev forsøgt reguleret vha. den førte pengepolitik.
I løbet af 1980'erne blev kapitalmarkedet liberaliseret, og restriktionerne på kapitalbevægelser over grænserne blev fjernet. Dette har i betydelig grad indsnævret mulighederne for at føre en selvstændig national pengepolitik.
Hovedvægten i den resterende pengepolitiske regulering er i stigende grad lagt på anvendelsen af såkaldte markedsorienterede instrumenter, fx lån til pengeinstitutterne, pengemarkedsintervention og genkøbsforretninger af værdipapirer. Kvantitative og selektive indgreb over for banksektoren anvendes i langt mindre grad end tidligere.
Normalt sondres der mellem retail banking og investment banking. Borgerne møder retail banking i bankfilialernes åbningstider, hvor først og fremmest de private kunders ind- og udlån samt betalinger formidles.
Investment banking vedrører især større virksomheders finansiering, herunder aktieemissioner og gennemførelse af finansielle rekonstruktioner, fx i form af fusioner og virksomhedsovertagelser.
Centralbanker som fx Danmarks Nationalbank har derimod en ganske anden samfundsøkonomisk rolle, bl.a. det overordnede ansvar for de enkelte landes pengepolitik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.